Havørred Kysten på 0 kg. og 50 cm. fanget af Tue Petersen
Beretning
Nak og æd turen blev aflyst, og da undertegnede alligevel havde planlagt at skulle på kysten, passede det perfekt at Lommeulken udover Tue P kunne mønstre 2 nye folk i Rasmus W og Sebastian C. plus pvc-kongen Rasmus O.
Første mand blev samlet op 6.30 og efter et par opsamlinger gik turen til Kysing Næs. Her fik Sebastian et par undermålere og begge Rasmusser havde enten lidt følger eller lidt nap. Dog blev det ikke til det store. Til allersidst fik Tue P dog et ganske godt hug og fik landet staklen på billedet. Den blev turens fisk, hvorfor referatet klares her så Tue P kan få sine 3 stærke på kontoen. Der kommer stemningsbilleder i kommentarerne.
Nå, men Kysing viste liv, men ikke meget. Vi kørte derefter til Fejrup, hvor der mildest talt var vind direkte i face. En småsyg Tue P. blev i bilen, mens de tre andre tævede stykket igennem. Dog uden held. Så kørte vi i Begtrup vi, hvor vind og bølgeforhold var noget nær perfekte, men heller ikke her viste der sig noget. Vi begyndte at være pressede og unge Rasmus W. bemærkede, at det var noget hårdere forhold at fiske i end han var vant til. Jeg kan kun tilslutte mig. Det var en svær tur på Djursland vi havde. Og endnu engang fanger ulken ikke fisk derude. Vi drønede hjemad med et stop ved Vosnæs, hvor vi fiskede på nogle små blankisk i ålegræsset lige udenfor fredningsbæltet. Men lidt nap af disse undermålere var alt det kunne blive til.
12 timer efter afgang var jeg hjemme igen. Glad for at have været sammen med de tre andre gode ulke og for at have fisket til skuldrene var ved at falde af.
Vi kunne godt tænke os at høre om de 'gamle ulke' som også var på Djursland fandt nogle fisk derude?
Fisken på billedet tog min nye favorit - nemlig den pangfarvede trumf i pink og gul.
Jeg vil gøre mere for at komme mere på tur med andre ulke efter turen i weekenden. Også selvom det er med kort varsel. Tak til 2 x Rasmus og Sebastian for en god dag!
Kyz & Bræk
|