Fladfisk på 0 kg. og 38 cm. fanget af Allan Mathiasen
Beretning
I uge 30 var jeg i sommerhus, belejligt planlagt til Bønnerup Strand, så Asger 2 også kunne komme på ferie. Det gik dog ikke helt godt med fiskeriet: Enhver form for naturlig agn fik maks 2 minutter i vandet før en fjæsing var kroget. Den ekstreme varme skabte i øvrigt konstant en omskiftelig og noget uforudsigelig pålandsvind med krabbe bølger til følge. Asger 2 virkede lidt lille og rigeligt livlig, hver gang jeg begyndte at rode med dørgefiskeri. Heldigvis reddede min gode arbejdskollega Bo mig. Torsdag gik vi ud fra Øer i hans Flipper 515 HT. Han fandt os et par fjæsingfrie spots på dybt vand ude omkring Hjelm, og det kom der godt og vel en snes skrubber og ising ud af. Bo fangede flest, men jeg løb med de to største. Ikke prangende, men dejligt tykke.
|