© 2008 

www.lommeulken.dk


Login

Brugernavn:

Password:

Husk mig?
log ind

















Aftentur



Havørred Åen på 0 kg. og 53 cm. fanget af Jonas Rasmussen

Beretning
Med en lidt tidlig afslutning på dagen og bilen pakket med grej kunne der lige klemmes en fisketur ind. Fra jeg forlod kontoret til at Simon sad i bilen og vi var på vej mod åen gik der ikke mange minutter, og en hurtig gang hovedregning afklarede, at vi lige kunne nå på den gode side af 3 timers fiskeri inden mørket for alvor ville lægge sig.
Sidste aftens regnvejr havde fået åen til at stige en del og vandet var brunt som en god gang kaffe med mælk, så det var de store spinnere der kom frem fra boksens skjul. Samtidig gjorde en del både fastsiddende og drivende skidt det svært at fiske effektivt, så valget faldt på en kobber Mepps 4 med enkeltkrog for at mindske fangsterne af grøde.
I et bredt sving med lavt og langsomt-flydende vand, som jeg ellers normalt ville springe over, kom hugget helt ovre ved modsatte bred. Og efter en kort og lidt kedelig fight kunne jeg nette årets femte å-ørred. En lidt slank men stadig forholdsvis blank hunfisk på fine 53 cm.
Kameraet var selvfølgelig for en gangs skyld ikke med, så i må nøjes med et billede fra mobilen...
K&B Jonas

8-10-2009
Bjarke Dehli | bjarkedehli@hotmail.com
Hej Jonas

Tillykke med bæstet. Sidst jeg mærkede din varme ånde i nakken var da vi lå 4 mand høj i ske bag i en High Ace et tilfældigt sted på den anden side af jorden. Det var squ egentlig ret hyggeligt så det vil jeg med glæde se frem til igen. Kom frisk!

/Bjarke
8-10-2009 22:40:07
Thomas Mosgaard | t.mosgaard@hotmail.com
Tillykke endnu engang. Du er jo en havørredninja. Frækt med enkeltkrog på mepps, den havde jeg ikke tænkt på. Måske man skulle prøve det engang.
8-10-2009 18:51:55
Jonas Rasmussen | jribergaard@gmail.com
Jeg har skam forskellige grdaer af "forholdsvis blank", som kan anvendes alt efter situationen! Hvis billedet var blevet lagt på .bent, så havde jeg selvfølgelig beskrevet den som "stålblank"! ;o)
Men jeg må nok desværre også sige at billedet ikke helt yder fisken retfærdighed... Bedst ville det have været hvis jeg rigtig kunne have fyret en kraftig flash af lige i siden på fisken, så i rigtig kunne se den skinne... ;o) Men det kunne mobilen desværre ikke klare, og så hjalp det desværre heller ikke på de blanke sider, at jeg tabte et tungt bat i hovedet på fisken og lod den ligge nogle minutter inden jeg fik mig taget sammen til et billede...

Desuden, hvis Bjarke bliver ved med at fedte rundt ude på kystensom han gør nu, så varer det heller ikke længe inden han igen kan mærke min varme ånde i nakken! ;o)
8-10-2009 16:15:24
Allan Mathiasen | fiskerallan@hotmail.com
Bravt, tillykke med den - nu er der kun 26 p mellem dig og Dehli!
Jeg må sgu ud til de åer noget oftere, for jeg vil også gerne fange en som den.
Er din mobiltelefon lige så god til at gengive farven "forholdsvis blank" som dit spejlrefleks ville have været det?
8-10-2009 14:44:03