Karpe på 12.03 kg. og 75 cm. fanget af Allan Mathiasen
Beretning
Aftenerne er simpelthen blevet for korte til min smag, så årets definitivt sidste karpeovernatning fandt sted i nat. Det føltes som en trykkende mørk tropenat, da en stang bragede derudaf ved et-tiden. En tydeligvis god fisk sad i den anden ende. Gik pludseligt stik imod mig, men fortrød kursen, og løb så til højre, ind under de andre to liner naturligvis.
Efter at have taget nogle tunge udløb og flyttet lidt rundt med de andre rigs og derved motioneret alle bidemeldere, kom den dog retur ad præcist samme vej og så en tur på land, hvor vægten faldt i hak på herlige 12 kg. En glimrende tyk finale-fisk - så er grejerne vist varmet op til de skarptandede.