Hornfisk på 0 kg. og 76 cm. fanget af Jonas Rasmussen
Beretning
Det lykkedes mig i weekenden at slippe afsted på en hurtigt solotur i båden. Det primære formål med turen var egentlig at teste et par nylige ændringer til båden af, men så kunne jeg jo lige så godt fiske lidt samtidig. Båden blev smidt i vandet ved Norsminde og turen gik sydover med en håndfuld blink hængende i kølvandet. Bølgerne var lidt friske i østenvinden, men båden lå godt i vandet og hornfiskene meldte sig hurtigt på banen. Da jeg var i havn et par timer senere lå der 10 fine fisk i kassen og mindst det dobbelte antal blev aldrig kroget eller faldt af igen. De største fisk var 68, 68 og 76 cm. Da båden var på tilbage land havde jeg lige 20 min til overs som blev brugt på en stime tobiser, der stod i strømmen ved slusen. 14 styk kom hurtigt på land og ligger nu i fryseren og afventer næste tur til saltvandet... Det blev ikke til så meget leg med kameraet, så I må nøjes med "slagtebilleder".
|