Søndag den 29 var dagen, hvor blankeren fra sidste søørredtur skulle revancheres. Seks ulke mødtes meget miljøbevist i hver deres bil ved rampen, eller det vil sige, at Allan skulle lige have styr på vækkeuret, men frem det kom han da;) De to første både var hurtigt på vandet, mens undertegnede ventede på Allan, der dog dukkede op kort efter. Som på forrige tur skulle det dog hurtigt vise sig, at forholdene var lidt svære med høj sol og ingen vind, til gengæld var det så en fornøjelse at sejle i.
Med tre både på vandet blev der dækket en del vand, men der blev desværre brugt noget mere tid på at høre, hvordan det gik ved de andre end at fighte fisk. Efter et par timer kommer der dog et hov fra Allan, da der muligvis er nap på hans ene stang, og ikke mere end at par sekunder senere er helvede løs på en af hans andre stænger. Det varer dog ikke længe før, at fighten bliver noget slatten og forventningen om en lille undermåler stiger. Det er dog kun indtil nettet er blevet pakket væk igen og en rigtig fin aborre bryder overfladen. Snart efter er den landet og med et mål og vægt på 42 cm og 1 kg rent er det velkommen bifangst anyday.
Dernæst er der stille nogle timer, og der rapporters kun om enkelte nap fra de andre både, før Allan med sit falkeblik spotter søørreder i overfladen et stykke væk. Da vi sejler over fiskene står mine stænger perfekt til nap, eller det ville de i hvert fald have gjort, hvis ikke jeg havde haft gang i episk linebål der, og når man ikke er klar når fiskene er der, så kunne det jo ikke gå anderledes, end at Allan igen har fat i en fisk. Denne gang er der ingen tvivl om, at det er en søørred for enden af linen, omend intet monster, og et minut senere ligger den sikkert i netposen. En fin og veldimensioneret fisk på 42 cm. Dernæst ville den lille stime dog ikke mere og fiskeriet gik i stå igen, og det fortsatte desværre indtil først Kasper og Torben og snart efter Jonas x 2 sejlede i land. I mellemtiden havde Allan og jeg været på en lille afstikker, hvor vi trods flere spottede fisk ikke lykkedes med fangster. På vej ind sejlede vi dog forbi massevis af noget der lignede flygtende løjer, men trods et sidste i i hærdigt forsøg med kastefiskeri, måtte vi nu også trække stikket og give op. Tilbage er nu bare at konkludere, at på trods af en skøn dag på vandet er søørreder stadig en svær størrelse for ulkene, og at vejret utroligt nok altid er for godt når vi er ude og sidst, men ikke mindst at man skal stå tidligt op for at konkurrere med Allan på søfiskeriet.
log ind
