Laks på 9,4 kg. og 96 cm. fanget af Michael Gramkow
Beretning
Allerede på årets anden tur lykkedes at kroge en fin blanklaks. Den huggede midt i åen og var i starten så sløv, at jeg både nåede at tænke gedde og nedgænger. Da den kom tættere på brinken og i overfladen, afslørende den dog sig som en blanklaks og oven i købet i fin størrelse. Den fortsatte med korte udløb, så efter nogle minutter satte jeg mig ned på brinken for at kunne nå ned til vandet med nettet. Det skulle jeg nok ikke have gjort. Øjeblikket efter sætter den i udløb tværs over åen og derefter tilbage og direkte ind i brinken 10 meter fra mig, lige hvor der er en busk. Det hele foregår i overfladen, så jeg når at indse, hvad der er ved at ske. I min iver for at komme op at stå, smutter min fod på brinken, og jeg glider i stedet baglæns ud i åen, mens jeg febrilsk prøver at gribe fat i græsset. Heldig nok lander jeg på flad bund og med lidt besvær kommer jeg op igen. Og på trods af lidt løs line er fisken stadig på! Resten af fighten forløber heldigvis udramatisk og nogle minutter senere kan jeg nette en rigtig fin fisk, som ovenikøbet er et par kg større end jeg havde skudt den til.
|