PB ged

Ved et pladsskifte under weekendens aborresats, kunne man lige så godt udnytte sejltiden og se om sortstribede ville hugge på andet end jigs, så søsatte en lille 9 cm wobler bag båden, gik i gang med madpakken og satte kursen mod nogle skrænter i den anden ende af søen. Nåede ikke mange bidder af min sandwich, før den lette 6 fods stang fleksede helt i bund i stangholderen og linen kørte af størrelse 1000 hjulet i et jævnt tempo. Da jeg løftede stangen var der absolut ingen reaktion fra fisken, den tøffede bare roligt væk fra båden. Med 0.08 mm fletline og 0.28 mm fluorocarbon forfang, var det begrænset hvor stort pres jeg kunne ligge på fisken, så figthen blev en lidt langstrakt og nervepirrende affære, særligt efter at jeg første gang havde visuel kontakt med fisken. Den var ikke bare stor, den var gigantisk, lang bred og grum på alle måder, og synet af den tynde fluorocarbon imellem de grove geddetænder gav instant slør i knæene og tør mund. Flere gange var fisken oppe at vende ved bådsiden, hvorefter den med et kraftigt plask satte kurs mod bunden igen. Først fjerde gang den var oppe at vende begyndte den at kæntre lidt og jeg fik hurtigt skudt nettet under fisken. Så var der ellers sejrsdans og jubel i den lille båd, særligt da målebåndet afslørede hele 119 cm og bismeren balancerede på 13.2 kg.
Selvfølgelig hugger drømmefisken når man er alene afsted og forsøget på en selvudløser foto session med frosne fingre og adrenalinen pumpene gik helt op i hat og briller, så må nøjes med målebillede samt et billede af fisken i nettet.