Søndag d. 11. juni skulle ulkene på den årlige kranertur.
Forud var gået en del votering omkring turens afholdelse og ikke mindst formen på turen, da manglen på både en overgang så ud til at betyde, at der skulle fiskes i skiftehold. helt så galt gik det dog ikke, da der kunne findes 4 både. Med et par sene afmeldinger blev deltagerantallet 8 ulke med skarpe kroge, hvilket var optimalt i forhold til antallet af skuder.
Vejrudsigten truede med dårligt vejr med vindstød op til 15 m/s fra middag, så det blev besluttet at starte turen meget tidlig og så trække mod havnen omkring middag.
Kl ca. 3 var de første både ved Bønnerup Havn og ca. 3.45 ankom Dehli med Linderen. Asger II ville støde til senere, når kaptajnen igen var i stand til at føre bil og båd på forsvarlig vis.
Lige omkring solopgang kl ca. 4.25 strøg de tre både ud gennem havnen, og der blev for Den Hvide Dames vedkommende udstukket en østlig kurs.
Billede 1
Billede 2
Der kom ret hurtigt rimelig fisk i bådene, så jeg må indrømme, at jeg var meget optimistisk i forhold til muligheden for at tangere den tidligere rekord for en fladfiskekranertur på ca. 1000 fisk til 4 både (og en havkajak).
Efter en times tid stod det dog klart, at turen ikke ville blive nogen fangstmæssigt bonanza, eller heater, som Nicki ville sige. Fiskene manglede en del i både antal, længde og tykkelse.
Asger II med Kaptajn Allan og Gast Bjerre stod ud af havnen kl 9 og begyndte ret hurtigt at finde fisk. De sad ofte og rød smøger, fortalte røvere og blundede, så derfor løb de flere gange i nogle ret grådige flade, der snuppede begge forfangskroge inden de måtte en tur op til rælingen og hilse på.
Billede 3.
Vejrudsigten skulle vise sig at holde nogenlunde stik, og kl ca. 12 trak de tre både fra den første angrebsbølge mod havnen. Asger II holdt stand til kl ca. 16 og dermed endte alle 4 både med at være på vandet i ca 7-8 timer.
Jeg vil tro, at den samlede fangst var på ca. 200 fisk fordelt på arterne: ising, rødspætte, skrubbe, pighvar, hornfisk, fjæsing, torsk, hvilling og rød knurhane. Desuden mistede Allan efter sigende, hvad der kunne have været en havørred.
Billede 4
Billede 5
Vel i havn blev der flået fisk ved de gode faciliteter, som havnen kan byde på. Der blev hjemtaget ca. 50-60 fisk.
Billede 6
Billede 7
Dagen sjoveste indslag stod Dehli for. Han havde lånt en nyserviceret 4takter til Linderen, som han havde fået lov til at teste for mekanikeren. Efter 3. træk i startsnoren knække snoren, og stumpen blev trukket op i spolen, så den ikke kunne fiskes ud igen. Linderen agerede derfor pram dagen lang og de andre både måtte fornøje sig med tjansen som slæbebåde.
Tak for en god dag!
Vh. Laurits
Billede 8
Billede 9
|