Sandart på 7,9 kg. og 85 cm. fanget af Rasmus Ottosen
Beretning
Efter at have slået ny PR i sidste uge var sæsonen egentligt reddet, men der kunne godt lige klemmes en tur ekstra ind efter sandfiskene. Turen startede intet mindre end perfekt, som Thomas nok vil berette om. Dernæst havde vi en del bommede fisk, før Thor fik en gedde efter knap seks timer. Dernæst var det min tur, og der gik ikke så længe inden, jeg kunne sætte krogene i noget, der fik forhåbningerne til at stige hurtigt og da den kom til overfladen, var jeg i lettere panikstemning. Den viste sig dog at være kroget solidt og kort efter, kunne jeg lande en grum sander, som på alle måder overgik min nylige pr, som jeg ikke ligefrem regnede med at slå og nok kommer til at stå et pænt stykke tid! På trods af vind og regn var turen på alle måder reddet for mit vedkommende. Alle sandfisk havde iøvrigt en kæmpe dunk, muligvis det varme vejr har fremskyndet gydningen lidt.
|