Hornfisk på 0 kg. og 71 cm. fanget af Jonas Rasmussen
Beretning
I Kr. Flyvfart fik jeg omsider mulighed for at få den nyindkøbte Warrior 165 testet på en fisketur. Vinden var i øst og kraftigere end hvad der havde været behageligt i den gamle båd. Krigeren klarede det dog fint på turen mod Mols hoved og læ for bølgerne.
Planen var at trække lidt rundt efter en ørred eller et horn, men det primære formål var at teste bådens indretning. Det var også hurtgt klart, at der bl.a. skal arbejdes noget med placering og vinkling af stangholderne! Det gav lidt hygge med sammenfiltrede liner, når vinden kom ind fra siden... Ellers fungerede alt uåpåklageligt selv om jeg flere gange savnede en autopilot.
Ørrederne så jeg ikke noget til på turen, men som altid i maj kan man regne med sværdfiskene. Et par fine eksemplarer af slagsen måtte en tur i køletasken og hjem på bryggersbordet, hvor sådanne fisk jo tager sig bedst ud til et billede... :)
På vejen tilbage slog jeg lige et slag forbi "torskehullet" og fandt også en håndfuld fisk op til ca. 70 cm. Jeg fik dog ikke mål på de største, som hurtigt røg tilbage i vandet. Et par mindre fisk måtte med hjem til gryderne...
Så blev den nye båd altså indviet med den første rigtige fisketur. Ud over lidt nap gav turen ligeledes god inspiration til det kommende arbejde med at få båden top tunet til det fiskeri, som jeg gerne vil dyrke. :)
|