Laks på 6,65 kg. og 90 cm. fanget af Thomas Mosgaard
Beretning
Efter en lang og trist vinter åbnede de vestvendte åer endelig. Jeg valgte i år at starte i Skjern Å, for at undgå køfiskeriet ved Storåen. Jeg har valgt kun at fiske med flue i år, hvilket var lidt op ad bakke den første time, hvor det lykkedes mig at sætte 4 fluer til i træerne på modsatte side men jeg kæmpede mig videre. Under anden gennemfiskning var der sgu nap. Jeg fattede nærmest ikke hvad der skete og det første minut brugte jeg mere tid på at råbe ad fisken end at prøve at få den på land. Fisken var over det hele under fighten. 2 gange svømmede den direkte ind i brinken og under landingen tabte jeg fisken da jeg havde den halvt ude af vandet. Heldigvis var den kroget piv godt og så kunne jeg ellers holde tidlig fyraften. Ikke nogen dårlig start som fluefisker.
|