Sandart på 0 kg. og 74 cm. fanget af Anders Bækkedal
Beretning
Efter en tur på vandet søndag var jeg lun på tanken om fiskeri i efterfølgende uge. Da jeg fik et tilbud fra Rasmus sagde jeg derfor hurtigt ja. Med høj sol og ingen vind kunne vi hurtigt konstatere, at vi havde medbragt for meget tøj. På vandet blev agnfiskene sat og jeg lagde ud med at ro. Det skulle vise sig vanskeligt at finde fiskene denne dag, og det var først efter 3 timer, at vi fik første hug og en lille gedde kunne genudsættes. Åregaflen var i mellemtiden begyndt at udstøde en rigtig irriterende pibe lyd, jeg foreslog derfor at vi kunne prøve at gnide et stykke chorizo fra min madpakke ind i åregaflen. Det virkede faktisk over alt forventning og det var først langt senere den igen begyndte at pibe. Vi var nu igen kommet ind i en lille dry-streak som vel varede 1,5-2 timer inden vi fik 3 hurtige pindgedder. Derefter døde det fuldstændigt ud og da solen var ved at gå ned, begyndte vi at sejle mod land. Pludselig råbte Rasmus du har hug, jeg skyndte mig over til spinnestangen som hoppede og dansede, fik givet modhug hvorefter jeg hører en masse plask bag båden. Jeg kalder den med det samme til at være en mindre gedde, synes dog under fighten ikke helt at den opfører sig så vildt som gedder nogen gange gør. Grundet de ikke så store forventninger føler jeg mig nogenlunde rolig indtil Rasmus råber "det er sgu en sandart". Pulsen stiger med 100, da jeg kan se det er et rigtig fint eksemplar af slagsen. Rasmus får den afkroget og ind i båden til en hurtig fotosession. Derefter får den friheden igen. Vi beslutter os for ikke at sejle i land alligevel men fiske lidt mere, i håb om at Rasmus kan fange en sandart, det lykkes desværre ikke og fisketuren slutter med lidt bål i mørket. Hjemme får jeg konstateret at fisken matcher sidste års PR :-). Tak til Rasmus for en god tur på vandet samt afkrogning af fiskene. Håber vi kan gentage succesen og skaffe dig den sandart. K&B Anders B
|