En kold Valentinsdags-date

Søndag morgen.

Kl. er 7.

Lige vågnet med en mega hovedpine. Jeg skriver til Lars, som hurtigt forbarmer sig over mig, og accepterer at jeg støder til de andre ulke lidt senere på dagen.

Jeg rammer Pinds Mølle ca til middag, og vælger en offensiv tilgang til fiskeriet, da jeg har visse ambitioner mht. point på denne iskolde februardag. Jeg køber derfor et tretimers kort til hele to stænger. På den måde kan jeg både fiske bunden med powerbait og dybt med fluen, så jeg kan vinde den meget eftertragtede hat af mug.

Det korte af det lange er, at jeg på trods af både fluestang og powerbait - og en ydmygende kombination af begge - kun får to små nap i løbet af hele dagen. Det første nap kommer efter 10 min på powerbait-stangen, men jeg giver ikke fisken tid nok, idet jeg kun giver den en 15-20 sekunder til at guffe den hvide klat fiskedej i sig. Andet nap kommer med en halv time tilbage på kortet. Rasmus og Tue er ved at gå ud af deres gode skind, da jeg med en nonchalant attitude - nogle ville kalde det stoisk ro - lader fisken nappe til den kolde og klamme hvide dejklat i op til 30 sekunder, før stangen til sidst er ved at flyve ud at den biodynamiske stangholder. Da jeg tager stangen, melder jeg sikkert ud, at det bare er en lille aborre. I hvert fald ikke nogen ørred.

20 sekunder senere har jeg en forfrossen, kulsort putørred på 44 cm i nettet. Men hvilken sejr!

Tak for godt en god tur, drenge! Det er sgu utroligt at man gider kravle ud fra under stenen og tage ud fiske put-ørreder i pisse koldt vejr - og så på Valentinsdag...