© 2008 

www.lommeulken.dk


Login

Brugernavn:

Password:

Husk mig?
log ind

















Sæsonstart 16



Uden for kategori på 0 kg. og 93 cm. fanget af Nicki Eriksen

Beretning
Det er blevet 2016, og er der bedre måder at starte året op på, end at tage ud i solskinnet, og se om gedderne er på finnerne? Jeg havde i hvert fald fået Bjarne og Torben, et par gode venner fra efterskoletiden og lige siden, med på ideen, og lidt over middag stævnede vi ud. Det gav hurtigt en mistet og en landet fisk, som kan ses nedenfor. Den havde et vildt violet skær. Virkelig en pæn fisk i vintersolen.



Derefter blev der lidt mere stille, og 2½ times fiskeri gav kun et enkelt bommet nap. Ikke desto mindre var det skønt at være på vandet igen, og jeg sad og undrede mig over hvorfor det var så længe siden jeg havde været afsted. I dagslysets sidste time var der dog pludseligt et forsigtigt nap efterfulgt af massivt fleks på den ene klinge. En fin og ret problemfri håndtering senere var en flot gedde på lidt over 90 centimeter tilbage i vandet, og vi sad tilbage i båden en oplevelse rigere. Jeg siger vi, fordi at når jeg sejler med mine kammerater fra efterskolen, så er der altså ikke rigtig noget der for alvor hedder min og din fisk. Dagens første fisk krogede jeg, da planerboardet pludselig gik baglæns. Bjarne fightede fisken, imens jeg roede båden videre, og Torben tog gællegreb, afkrogede fisken og holdt den op til foto.




Det kan godt være det ikke giver mig mange ulkepoint (har tilmeldt de her den nye diverse kategori), men det er dælme en afslappende måde at fiske på, alle får en oplevelse, og man tager altid hjem med et smil på læben. Nu har I også fået set fiskene, og er forhåbentlig blevet inspireret til at komme afsted her i weekenden.

Dagens erfaringer var i øvrigt som følger: Det var planerboardene som gav nap i dag, og kun dem. Derudover var det neutralt gullige og kobberagtige farver som var sagen. Begge dele er tendenser som vi kan genkende fra foregående ture på søen.



Men vi ses på vandet gutter!

-Nicki

1-1-2016
Laurits Therkildsen | lauritstherkildsen@gmail.com
Jeg synes, det lyder som et hyggeligt koncept! Hvem tager så kaffen med?
4-1-2016 12:24:52
Thomas Mosgaard | t.mosgaard@hotmail.com
Det er et rigtig fint skær den første fisk har.
3-1-2016 19:11:02