Lommeulkens tur på det gule rev løb af
stablen lørdag den 25 juli. Vejrudsigten lovede vind og masser af den så
forventningerne blev bremset lidt da det betød at vi ikke kunne komme ud på det
vand vi havde håbet på. Men ikke desto mindre bliv bilerne sat mod Hanstholm,
hvor vi skulle sejle kl. 04.00 med Bonito.
Vejret var ganske fint de første par timer
af turen og med solopgangen begyndte vores eventyr ud på havet. Vi skulle ikke
sejle længe før skipper var over den første stengrund. Spændte som vi alle var
greb vi stængerne og satte fart på pirkene. Om det var os eller skipper som
ikke helt var vågnet i nu ved jeg ikke men de første 2-3 drev gav ingen fisk,
men der efter begyndte vi alle at hive fisk ombord på Bonito. Nogle havde lidt
mere held i sprøjten end andre, men generelt var der fint med fisk til alle.
Som formiddagen gik begyndte havet at rejse
sig mere og mere og inden længe skulle man holde på hat og briller. Jeg selv
endte vidst som den eneste på turen med at sponsorere madpakken til havguderne,
og var ganske tilfreds med at skipper valgte at vende skibet ind mod havn
omkring middag.
Til fiskene. Der blev fanget torsk i fine
mængder, lidt makrel, lubbe og sej. De helt store torsk udeblev men der blev
dog stadig hivet nogle ok op. Turens fisk blev præstens torsk på 84 cm som
angiveligt skulle have vejet i omegnen af de 5-6 kg. Jonas Ribergård var manden
med dagen hug. Et hug hvor vi alle håbede at der var tale om en enkel stor
torsk. I stedet skulle det vise sig at Jonas havde fået tripple hug med 3 fine
torsk på 5,5 kg, 3kg og 2,5kg.