© 2008 

www.lommeulken.dk


Login

Brugernavn:

Password:

Husk mig?
log ind

















Pandebåndsbanden slår til



Havørred Åen på 0 kg. og 60 cm. fanget af Thomas Mosgaard

Beretning
I anledning af det fine fiskevejr fredag valgte jeg at tage en fridag og køre til Varde Å. Jeg ankom til Hvide Banke kl 6.15 og gik straks i krig med spinnefiskeriet. Den første rende gav ingen fisk. Jeg skyndte mig videre ned til det første sving. Jeg startede med at tage et par kast tværstrøms for derefter at kaste længere og længere nedstrøms. I et af de lidt længere kast nedstrøms fik jeg et kanon hug. De første par sekunder troede jeg at det var en større fisk, men det viste sig at være en havørred omkring 50 cm. Den røg ud igen.
Derefter vendte jeg mig om og tog 2 kast opstrøms. Så knaldede der en til havørred på spinneren. Den fik et gok i nakken. 2 fisk på et kvarter var en god start og jeg tænkte at det ville blive en amok-dag, men sådan skulle det desværre ikke helt gå.
Jeg fiskede videre ned ad åen og ved et af de lidt federe sving havde jeg en følger, der ikke nåede at hugge før jeg løftede spinneren fri af vandet. Derefter kørte jeg op til det stræk hvor lommeulken fiskede for et par år siden. Jeg startede med at fiske nedstrøms men da det ikke gav noget, fiskede jeg det samme stræk af opstrøms. I det sving, hvor jeg fangede en lille laks sammen med Nicki sidste år, kom der drønende en havørred efter spinneren og tog den helt oppe i overfladen. Den røg desværre af efter et par sekunder. Jeg fiskede videre opstrøms. En times tid senere knaldede en havørred på 60 cm på spinneren. Fisken var rimelig hidsig og var mere over end under vandet under fighten.
Da fisken var kommet på land besluttede jeg at tage længere op i åen og se om jeg også lige kunne få en laks. Det første sted jeg prøvede fiskede jeg kun 10 minutter for på den mark jeg gik på var der en tyr der gik og stangede køerne, så jeg listede lige så stille væk igen. I stedet gik jeg nedstrøms og begyndte at fiske op til parkeringspladsen. I nr. 2 sving der vendte rigtig til opstrømsspin huggede en 5 kgs laks. Den stod desværre af igen kort tid efter. I det 3. sving var den gal igen. Det var dog en havørred der havde taget spinneren denne gang. Efter denne fisk var jeg mæt på oplevelser og tog hjem.

Jeg har lagt billedet af den havørred jeg har tilmeldt på forum, da jeg ikke gider have billedet ude i offentligheden:


11-7-2015
Allan Mathiasen | fiskerallan@hotmail.com
Ja det er da en skøn parade, godt nappet Thomas. Lader virkeligt til at havørrederne rykker på sig i åerne p.t.
12-7-2015 2:56:55
Nicki Eriksen | nickieriksen@gmail.com
Kanon mand.
11-7-2015 22:22:36