Pighvar/Slethvar på 3,25 kg. og 53 cm. fanget af Rasmus Ottosen
Beretning
Skulle for første gang forsøge mig med pighvar fiskeriet på ulkens årlige pighvartur. Optimismen var ikke enorm efter at have læst tidligere års beretninger. To timer i bilen med et par positive ulke fik dog ændret det udgangspunkt. Det skiftede dog hurtigt igen, da vi nåede ned til et frådende Vesterhav, der ikke ligefrem skreg optimalt fiskeri. Jeg kunne dog ikke tage mere fejl og efter et par timer havde alle fået fisk og aftensmaden var i samarbejde med Shacksens kokkeevner sikret. Samtidig lykkedes det mig ud på aftenen, at lande en grov pigvar på 52 cm og 2,9 kg, der dog desværre da den kom på land kun havde kroge i bugen. Ærgelsen over den missede klubrekord var dog til at overse, og vi fik vist konkluderet, at det var den slags fisk, man kun fanger en af i livet, igen tog jeg fejl. Jeg skulle hjem allerede fredag, men der var lige tid til en tur til og bare i andet kast lykkedes det at kroge en endnu større hvar end dagen før og fuldende en allerede fantastisk tur på den bedst mulige måde. Begge fisk blev i øvrigt taget på et ekstremt bålet tunet fladfiskerig, så fiskene var bestemt ikke kræsne.
|