Søørredtur

Den 18. april stod der søørred på programmet. Fra starten var der lagt op til dørgefiskeri, men det lykkedes aldrig at hejse de skuder et sådant projekt var afhængigt af. I stedet blev turen derfor henlagt til brinken af Silkeborg-søerne, hvor rygtet sagde, at grove søørreder også nogen gange gik på jagt.

5 mand høj mødtes kl. 6:45, og efter en kort snak blev der gået på med krum hals. Efter kort tid var der et eller andet, der rejse sig efter Allans blink, gik fejl af det, rejse sig igen og drejede af…  Det blev ikke til en kontakt, men håbet var højt.

Lidt senere stod aborrerne op. Henrik landede vist den første af slagsen. Nicki insisterede på et billede: ”Det ender med at blive turens fisk, det der”. Nicki havde tydeligvis ikke fået udhvilet sin optimisme.

Desværre var han dog en times tid senere ved at få ret. Bilerne blev startet, der var små korrigeringer til pladserne, en enkelt ekspedition ud for at dække 300 meter brink 5 km væk blev også klemt ind. Så tilbage til start… Lige meget hjalp det. Efter 4 timer begyndte Henrik og Allan også at give op, og Nicki gentog sit forslag om at hente noget brød til rimterne. Allan og Henrik bed på den plan. Kort efter kunne Henrik hejse den første rimte til foto:

Alt i mens de 3 ældre brugte krudt på rimterne, så var Kristian og Ole dog meget mere ukuelige. De skiftede hyppigt agn, og travede stykkerne af igen. Og BANG, så sad den der. Ole kunne lande en sok (?) til stor morskab for Kristian. Et par kast senere var den dog gal igen. Og denne gang var det en søørred (!), som dog desværre var under mål. Den røg derfor hurtigt ud igen, og der findes ikke noget billede af fangsten. Kristian blev spurgt om størrelsen, og var ikke i tvivl: ”Den var i hvert fald mindre end sokken”.

Lidt senere kom Ole dog foran linsen, denne gang med en løje, som vist ikke lige nåede at flytte sig for spinneren:

Moderne multitasking udvist af fangeren. Måske vi burde have brugt den som agn.

Klokken var nu slået 12, og Kristian drog hjemover. Forståeligt, for solen stod meget højt, og det var vist efterhånden ved at være oppe omkring de 20 grader C. Nicki, Allan og Henrik bøvlede videre med rimter, og gik også lidt på rudskallejagt, men der var ikke nogen fisk, der var hjemme længere.

Der endte derfor i en noget apatisk samling på brinken, hvor fiskesituationen og lidt til blev vendt i sløve vendinger. Som jeg husker det, argumenterede Nicki kraftig for noget tyvfiskeri, men det ville de andre ikke vide noget af. Nicki blev derfor sur, og tog hjem (Eller også husker jeg dårligt, det sker nogen gange. Det er nok endda ligefrem sandsynligt).

Efter at Nicki havde takket af, så besluttede de resterende tre fiskere dog, at dagen trods alt var for ung til at smide væk på hjemmearbejde, så en ny plads ved floden blev udsøgt. Her tævede Ole videre med flue og spinnegrejet, og en aborre og en gedde måtte lige en tur på land for at blive befriet for en spinner. Ørreden måtte han vist nøjes med at skræmme væk. Alt i mens fortsatte Henrik og Allan med brød efter rimterne. Der var dog ikke mange rimter. Faktisk næsten ingen. Måske de var rendt på leg et helt tredje sted? Det blev dog til to fisk, hvoraf den sidste sluttede turen af, og hovsa… Den var faktisk slet, slet ikke tosset med sine 53 cm, og Allan blev i ganske godt humør da Henrik løftede nettet. Desværre lå vægten langt væk, og det blev også kun til et meget hurtigt foto, for efter dette billede begyndte der at dryppe blod fra fisken. Krogen sad ikke dybt, men vel alligevel uheldigt, lige ved et blodkar.

Kort derefter, ved 16:30-tiden, blæste de sidste tre Ulke til retræte.

Turens fisk blev Oles ørred, også selv om den ikke holdt målet. Mest af alt af respekt for troen på projektet, og det at der konsekvent og vedholdende blev smidt energi efter det, i stedet for at kaste sig over noget, der ellers i vejrliget virkede noget lettere.