© 2008 

www.lommeulken.dk


Login

Brugernavn:

Password:

Husk mig?
log ind

















Lille turfisk



Havørred Kysten på 0,93 kg. og 46 cm. fanget af Allan Mathiasen

Beretning
Jeg må hellere skynde mig at sikre de tre point, Tue så venligt tildelte mig på Ulketuren :)



Det mest slående ved turen til de sønderjyske kyster for mig var - igen - antallet af tyskere. Nu er jeg selv vokset op i området og fiskede faktisk kysterne dernede en del, særligt et par år midt i 90'erne, og det bliver bare vildere og vildere med fiskepresset...
Da jeg ankom til Varnæs Hoved holdt der 4 tyske biler. De viste sig at indeholde samlet 9 tyske lystfiskere. Foranlediget af min fangst fik jeg en rigtigt god snak med særligt en af dem, en familiefar der havde sine tre voksne sønner med. Intet at udsætte på dem, men jeg kørte hurtigt videre efter at have fået min ene fisk. Ville dernæst tjekke Felsbæk. Her kunne jeg slet ikke komme til at parkere, for parkeringspladsen var fuld, og der var en stor Audi indeholdende 4 lystfiskere parkeret halvt ude på hovedvejen, alle var de i færd med at iklæde sig de åndbare. Jeg bremsede knapt nok ned, og drønede bare videre.
Havde fra en af mine lokale kontakter hørt, at pladsen ved Enstedværket, lige som Felsbæk, havde kastet et par meget store fisk af sig i den foregående 1½ uge. Her kørte jeg dog også straks videre, for der var allerede 6 i vandet på den ret lille plads. Bilerne alle mærket med D.
Så videre til gammelstrand - Her mødte jeg for første gang danskere. To styk. Men naturligvis også en Peugout 406 med to tyskere.
Først da Nicki og jeg kom om i den hårde vind og mere morads ved Spamshuse var der frit lejde på mere end et par hundrede meter kyst.

Flensborg fjord, også de tyske dele af den, er faktisk glimrende fiskevand. Men næsten alt på tysk side er privat. Lodsejeren har som jeg forstår det strandretten, og de fleste steder betyder det igen "Færdsel og fiskeri forbudt".

Vi er heldige med den relativt lette tilgang til fiskevand, og med f.eks. Flensborg og sine ~150.000 indbyggere 25 minutters kørsel sydpå, forstår man godt, at der er mange der smører madpakken om morgenen og kører en dagstur nordpå med fiskestangen.

Næste gang jeg skal fiske kyst, så bliver det dog i hvert fald ikke et forsøg på at sparke mig frem på Sydsiden af Aabenraa fjord.

28-3-2015