Der var kun undertegnede på pladsen fra start, hvilket blev udnyttet til at lande en ulk på 17 fine cm.
Efterhånden fik en håndfuld medlemmer af foreningen slæbt sig ned på betonen og rigget til. Der blev fisket temmelig seriøst af nogle, imens andre hyggede med en pilsner.
Det var semi-sløjt med nappene, men der var hård konkurrence om pointene, så adskillige fisk blev tilmeldt konkurrencen nede fra havnen. Blandt andre den ulk Morten S. står med her:
Efterhånden tyndede det ud i nappene. Jeg selv ramte et par fladfisk som noget af det sidste der blev landet. En aften på det jævne rent fangstmæssigt, men som altid i godt selskab. Næste gang rammer vi heateren.