I weekenden var der dømt storstilet Ulketur i den mobile armada. 9 mand høj stillede op med Kasper SS, Laurits og Allan som kaptajner på deres respektive joller.
Dagen startede lidt sløvt, og efter den første time begyndte folk at ringe lidt rundt bådene imellem. Der var en enkelt lille gedde eller to. De fleste fiskede med kunstagn. Det fik Asger II med Tue, Allan og Morten til at gå på langfart i systemet. En masse sejlads og forsøg på nye pladser med fiktive huller og hemmelige hotspots fra middelalderen gav dog ikke en hujende dyt ud over en enkelt lille gedde. Telefonerne havde dog i mellemtiden ringet et par mere positive meldinger ind om fangster. Ergo kan vi ikke komme uden om det: Morten havde taget en horribel strategisk beslutning, og Allan havde støttet op om den. Tue protesterede ikke, men satte da naturligvis sin lid til konkurrencens nr. 1 og 2... Der led et par fisketosser vist lidt mere end en ridse i lakken!
De klogere hoveder var blevet i det mere sikre vand, og havde skiftet kunstagnene ud med skaller lidt før end planlagt, som en tydeligvis rigtig konklusion på de magre geddefangster. Det nappede, og nogle meget velkomne sandart var oppe at hilse på. I Den Hvide Dame kunne Laurits og Martin bevidne Benjamins første sandart. Endnu en prægtig sandartdebut i Ulkeregi var en realitet, og den blev naturligvis kåret til turens fisk:
Senere slog Laurits også til med en sandart lige omkring de 60 cm.
Hos Formand Kasper var der nu også nap på skallerne. Rasmus fangede en gedde, som naturligvis blev landet i det gumminet besætningen havde lånt ved mere veludrustede medulke. Mens den lille gedde blev foreviget og genudsat var stemningen dog så euforisk, at man slet ikke bemærkede, at Rasmus også fik genudsat nettet.
Lidt senere var den gal igen i båden, og nedenfor ses Nicki forsigtigt afkroge en Ulk, der nok bør møde op til generalen, thi man ved aldrig om der er en præmie i at genudsætte nettet, undgå sandarterne og sætte krogene i sig selv i stedet.
Det held som Rasmus manglede på dagen havde Kasper og Nicki dog øjensynligt stjålet. De havde nemlig hver en fin sandart oppe at vende.
Kl. ca. 16 blev Tue sat i land. Han blev hentet af Mor på brinken lige som regnen var begyndt. Det kan man nok ikke fortænke ham i, når nu bådens selvproklamerede kloge hoveder havde fejlet så grusomt. Faktisk var Tue vist mod slutningen så presset af at høre på dumme søforklaringer og forkludrede teorier ud i predatorfiskeri, at han øsede ud af sine betragtelige historier om nær døds oplevelser på vandet såvel i kano som i jolle. Et utroligt generøst træk egentligt, for det er helt sikkert historier, der når Tue en dag får tid til at nedfælde dem på papir, vil vinde ham hæder, rigdom og ære samt mindst en Sonning.
Allan brugte turen på land til at få lidt mere passende og tørt tøj på. Vejret var bestemt ikke det bedste længere, og mørket sneg sig ind sammen med den tiltagende regn og vind. Alligevel var der forbløffelse over først at se den ene jolle lægge til land kl. 17, og minutter efter også den anden. Kun Asger II med besætning havde måske noget at revanchere (Nok mest Morten, der på trods af Laurits klare rådgivning havde valgt at bomme et ellers så sikkert dobbelthug i stedet for rettidigt at få Asger II tilbage i kampen), for de to tosser stævnede i hvert fald ud igen, og gav den gas i yderligere 6 timers regn og rusk. Altså modsat holdningen hos de seks mus, der efter at have konstateret at sandfiskene var i godt-til-nap hjørnet alligevel tog hjem straks der kom et par dryp og vindstød.
æren blev da også reddet. Morten lavede et comeback som kun han kan det, og cementerede sig derved endnu engang som Mr. Top Rod ved at fange hele 4 sandart, og med det slog han også endnu en streg under sin placering i den samlede konkurrence ved at fange et par af de bedre. Ikke at det var nødvendigt. Allan måtte nøjes med 2 sandart og lejligheden til at tage et par billeder med Mortens nyerhvervede G16, som bestemt ikke var indstillet til lejligheden.
Tilbage er kun at vente på, at de mange fine vampyrfisk dukker op i konkurrencen.
Tusinde tak for godt selskab som altid drenge!
|