Flidspræmie...

En imponerende række af nulture efter ørreder i både salt og fersk var ved at have opbygget sig, og de sidste dages intensive nulture havde efterhånden sat sig på fiskehumøret. Men stædigheden fik overtaget da Thomas sagde at han tog til åen - så bliver der hlt sikkert fanget fisk!
Tordenbyger drev hen over ådalen, men fyldt op med tips og tricks fra guru-Thomas var jeg ikke til at slå ud! Efter kort tid havde jeg jeg et hårdt stød til spinneren, men fisken villle ikke mere, og da de næste ca. 3 timer gik resultatløst for mig og de få andre ved åen var troen på fisk atter ved at svinde ind.
Da de 2 foretrukne spinnere sad hhv. i en rod på bunden og i et træ på modsatte bred, røg der et lille delfin blink for enden af linen. Det tillod mig desuden at fiske dybt nedstrøms uder en udhængende græstot på egen bred. Blinket fik lov at synke mod bunden et par gange og blev hurtigt accelereret opad da stangen nærmest blev flået ud af hænderne på mig. Helt perfekt! :o)
Fisken gik straks fri af vandet, og efter en kort men højintensiv fight kunne jeg nette årets første å-havørred. Yes!
Jeg fiskede videre, men så eller mærkede ikke mere resten af aftenen. Til gengæld havde tordenbygerne fået åen til at stige med mindst 70 cm i løbet af aftenen, og vandet havde fået farve som en stærk kaffe, så jeg havde ikke den store tro på fiskeriet i mørket alligevel.
Nu håber jeg bare at forbandelsen er brudt, så jeg kan konkurrere med den gode Thomas! Men det bliver vist op ad bakke... ;-)