Havørred Kysten på 0 kg. og 51 cm. fanget af Nicki Eriksen
Beretning
Ja, vi havde som nævnt en rigtig hyggelig tur til Aabenraa, med lidt blandet fiskeri. Der var en del fisk, men de var for en stor dels vedkommende meget svære at lokke til nap.
Jeg har bålet en del rundt med release-rigs på det sidste, men det er ikke lykkedes mig at lande eller blot kroge en ørred på det endnu. Midt på fredagen havde jeg fået nok, og jeg monterede en tobisfarvet stripper i 22 grams udgaven. Helt oldschool. Jeg tror altid på det blink, og da Tue havde guidet bilen til noget meget lækkert vand steg moralen lige et par procent.
Vi går langs kysten, og jeg får øje på et stort mørkt område mellem 1 og 2 revle. Med det samme har jeg en fornemmelse i maven af at jeg bør fiske det område af. Jeg vader derud over et sandet stykke, og kommer op på revlen. Vinden er svag, men kommer skråt bagfra mig, og jeg kaster et lækkert kast hvor blinket bare flyver derudaf. Efter 10 omdrejninger på hjulet får jeg et tungt træk i stangen, og jeg ser 2 metalskinnende fiskesider gå hver sin vej langt fra mig. En stor og en lille. Jeg aner ikke hvilken fisk af de to jeg har kroget, men fighten er spændende omend uden de store luftture eller noget som helst. Henrik er flink og hurtig med nettet, og snart ligger ørreden i posen. Den er jo farvet, men samtidig kroget delvist i det ene øje. Derudover er jeg kommet til Aabenraa for at få noget med hjem, så fisken får et gok.
Henrik skyder nogle billeder, og jeg må erkende at fisk bare ser det bedre ud gennem en spejlrefleks. Jeg synes virkelig det yder fiskens udseende retfærdighed.
Tak til gutterne for en rigtig god tur, hvor vi i øvrigt rammer en ægte heater søndag, og stripperen virkelig får ryddet op blandt tangbuskene. Til sidst tak til Keld P for en helt fantastisk gæstfrihed.
|