Lidt fra åen

Jeg var taget en et smut i åen i håbet om at de sidste par dage med lidt spredte byer havde givet lidt farve til vandet. Det var desværre ikke tilfældet, og den var mere klar end jeg havde set den før, men nu var jeg der så skulle der selvfølgelig også fiskes. Efter at have fisket mig opstrøms i en halv times tid, uden at se noget, er der pludselig en fisk der skyder ud fra modsatte side for at se nærmere lidt nærmere på spinneren, som fiskede ved egen brink. "Fedt, så er der fisk" tænkte jeg. Fisken stillede sig ved egen brink, så jeg skyndte mig at tage endnu et kast langs egen brink, mens fisken stadig var lidt knurren. Og lige som jeg kan se spinneren i det klare vand, kommer fisken luskende bagefter. Jeg er ved at løbe tør for line, så jeg fører stangen videre nedstrøms imens fisken haler ind på spinneren. Og lige da jeg mister spinneren af syne bag nogle siv, er det sidste jeg ser at fisken lige åbner munden en smule. Jeg gør som plejer; panikker fuldstændig og giver et febrilsk tilslag lige op i luften, med en forventning om at spinneren ville flyve lige ud af vandet. Men til min store overraskelse, nåede spinneren åbenbart at få fat i fisken, og den begynder at ruske med hovedet i inde i sivene. Efter 2-3 min med et par korte udløb og noget tumleri, tænker jeg at fisken er ved at mør, så jeg hopper i baljen, og får lavet et nogenlunde hul i sivene, hvor jeg vil lande fisken. Men fisken er tilsyneladende ikke helt tilfreds med mit plaskeri, så den stikker af i et voldsomt udløb 10 m opstrøms. Jeg får den heldigvis vendt inden den begynder at rode sig ind i nogle siv. Den bliver presset ned foran mig igen, hvor jeg godt kan se det medbragte net, måske lige var i underkanten, så det bliver kylet op brinken, hvorefter jeg kan gribe fisken om halen, og hurtigt konstaterer at fisken er noget større end forventet. Og da jeg kan se det er en hanfisk, bliver den løftet op det tørre, hvor den bliver sendt til de evige sildestimer. Jeg sidder i et stykke tid og beundre fangsten, og kan ikke rigtig få mig selv til at fiske videre bagefter. Så jeg vendte snuden hjemover igen, efter en kort, men yderst vellykket tur.

En uges tid senere måtte jeg af sted igen. Åen var lidt mere farvet end sidst, så det lovede godt. Og det gik jo hverken værre eller bedre end, at jeg efter en times fiskeri igen kroger endnu en god fisk. Den her gang var det dog en flot hunfisk som fik friheden igen, i håbet om at fiskeguderne vil belønne mig for det senere. Jeg venter i hvert fald spændt;)