Hullets konge

Jeg havde planlagt en tur til åen efter havørred. Jeg havde fået et par dårlige meldinger i forvejen og på vej til åen må jeg være ærligt og sige, at jeg egentligt ikke troede på projektet trods perfekte forhold. Fremme ved åen kan jeg konstatere at vandstanden var perfekt, men at åen var spritklar regnen til trods. Jeg havde i al hast fået det forkerte stangrør med i bilen, så jeg stod nu ved åen med en #4 stang og en DT line som eneste line i tasken til denne. "Det starter godt" tænker jeg, mens jeg rigger op til fiskeriet, for fiskes skal der.
Jeg må hurtigt sande at min stang ikke magter de tunge krogfluer designet til at komme ned i de dybe huller i åen. Jeg vælger derfor at rigge stangen til, med en tungstensnymfe i stedet og en stimulator som indikator i håb om kopiere de flotte tørfluefangne havørreder fra hr Holm og Co har præsteret de sidste uger. Det kunne jo være?
Jeg fisker mig langsomt op af åen og bevæger mig meget roligt, da vandet er så klart og fiskene derfor nok er mere sky end normalt.
Da jeg kommer til det første store hul, ser jeg at grøden er noget dominerende, selvom der lige har været skåret grøde i åen. "sjusk" får jeg mumlet for mig selv, men sender alligevel nymfen op i hullet. De 3 første kast går som forventet. Jeg kroger den ene gang vandranunkler efter den anden.
Det 4 kast lander dog mere heldigt og nymfen forsvinder ned under grøden - tror jeg. Tørfluen forsvinder under overfladen. I irritation over at skulle beskære endnu en grødeklat med min flue rykker jeg bare til- men fluen er ikke til at rokke. Pludseligt eksplodere grødetuen og spurter opstrøms, med mig i fuld firspring efter! For helvede, endeligt en ordentlig havørred, YES! Fisken fighter dybt og hårdt, men bliver ved bunden og under brinkerne. Jeg er bange for at fighte fisken for hårdt, da det er min første gode havørred siden Fjord til Fjord konkurrencen. Så nervøsiteten er til at tage og føle på!
Efter 5-10 minutters tovtrækkeri, kommer fisken endeligt op fra bunden! Ser nu lige kort at fisken er farvet, før den igen forsvinder ned i hullet. Jeg går hurtigt havørredarkiverne igennem i hovedet, og står tilbage med manglende forståelse for at en farvet fisk trækker op i åen?
Igen kommer fisken op under overfladen og ser nu den har store pletter - "det er fanme en bækørred" får jeg sagt højt til mig selv!
Jeg lægger nu mere pres på fisken, og får den i nettet i første forsøg og er ved at falde i åen i landingsøjeblikket.
Nu ligger fisken trygt i nettet og jeg kan ikke fatte hvilken skønhed der ligger foran mig. Jeg har aldrig set så smuk en fisk før - jeg er helt benovet. Jeg skynder mig at skyde et par billeder på brinken inden den ryger tilbage i åen. Jeg sætter mig bare på jorden og kigger ud i luften. Jeg kan knapt fatte det. Det er mere end to timer siden jeg satte fisken tilbage i den hul og jeg ryster stadig på hænderne mens jeg skriver denne beretning.
Jeg fisker ikke mere på turen. Jeg sidder bare og nyder de drivende skyer og sommerbyger der kommer ind over mig en halv times tid og går (læs svæver), hernæst tilbage til bilen.

Hvilken oplevelse - det er åfiskeri når det er bedst! :)