© 2008 

www.lommeulken.dk


Login

Brugernavn:

Password:

Husk mig?
log ind

















Feriekickstart



Havbars på 0 kg. og 40 cm. fanget af Jens H

Beretning
Som Kasper SS tidligere har beskrevet, kickstartede vi sommerferien med et bars-sats i det vestjyske. Bilen var pakket da jeg kørte på arbejde fredag morgen, så vi kom ud af byen i sjældent god tid og drønede mod vest.

Da vi havde planer om morgenfiskeri næste morgen, indlogerede vi os på den lokale campingplads og der blev forståeligt nok sendt en del undrende blikke, da vi unloadede rå mængder af grej ud af bilen og ind i den meget lille hytte. Lynhurtigt fortsatte vi mod vandet, så vi ikke skulle spilde værdifuld fisketid.

Velankommet ved vandet kunne vi konstatere at et tysk ægtepar fiskede den plads vi havde udset os. Vi talte med dem og de kunne til vores fortvivlelse berette, at de havde fisket siden kl. 10 (dvs. ca. 9 timer) og kun fanget 3 makreller.

Vi fiskede lidt ved siden af dem i ca. halvanden time uden der skete noget. Mens tyskerne pakkede sammen fik vi en iskold pilsner fra køletasken – og det gjorde alting meget bedre! Umiddelbart efter vores korte ølpause begyndte barsene at røre på sig, men det var ulige fordelt og da det var helt mørkt havde jeg fået 4, mens Kasper måtte nøjes med æren ved at nette alle barsene. Vi fik dog en makrel hver og min var oven i købet forholdsvis lang med 43 cm.

(tjek til min målsætning for 2014 om at fortsætte med at svinebobbe Kasper)

Fiskeriet var blevet lidt dødt og vi kørte hjem for at sove et par timer i hytten inden vi skulle udnytte det tidlige morgenfiskeri. Vi var ikke just veludhvilede efter knap tre timers søvn, men vi skyndte os alligevel op og afsted, da vi kunne konstatere, at lyset allerede var på vej. Lidt for sent ankom vi til pladsen og i første kast bommede jeg et kontant nap. Kastede samme sted hen og så var den der igen – men fast fisk denne gang.

Kasper havde lånt mit heldige blink fra dagen inden, men nu havde jeg altså også held med et helt andet. Dog gik der heller ikke længe inden Kasper fik en fin bars som beskrevet tidligere på siden.

Herefter døde fiskeriet lidt ud og solen stod nu et stykke over horisonten. Et kort øjeblik ærgrede jeg mig over at vi ikke var ankommet til pladsen en halv time tidligere, men så kom jeg i tanker om alle de nulture jeg har haft efter bars de sidste år. Med fem bars og den største på 48 cm kan man vist kun være en glad mand!

4-8-2014