Havørred Åen på 0 kg. og 49 cm. fanget af Jonas Rasmussen
Beretning
Efter en stribe ture til åen lykkedes det omsider at få en opgangsfisk på land! De tre foregående ture havde budt på rejste fisk, nap, en mistet målsfisk og endelig en fin bækørred på 39 cm, som jeg desværre ikke fik noget billede af. Denne tur startede også med at en god fisk markerede på blinket uden dog at ville mere, og der skulle gå næsten to timer mere inden jeg igen fandt en ordentlig fisk. På et kedelig fladt stræk med ren sandbund, skød en fisk pludselig ud fra brinken og nappede blinket. Fighten var kort og intens med gentagne vilde spring, som sendte mit blodtryk op i det røde felt, men som også hurtigt tappede fisken for energi, og efter kort tid gled en fin lille hunfisk i nettet. Så er sæsonen i gang, og der bliver forhåbentlig tid til endnu nogle ture til åen, selv om min ferie desværre er slut for denne gang...
|