© 2008 

www.lommeulken.dk


Login

Brugernavn:

Password:

Husk mig?
log ind

















Sommerørred



Havørred Åen på 0 kg. og 45 cm. fanget af Bjarke Dehli

Beretning
Da ingen ville lege med mig kørte jeg idag alene til åen. Det er ikke noget fiskeri jeg dyrker særlig meget men det er jo sæson så det skulle prøves, ikke mindst med Thomas giftige resultater i baghovedet. Helt så vildt blev det aldrig men i noget der ligner 3. eller 4. kast bliver linen tung og et par ryk afslører at en fisk omkring de 45 cm har spist min mepps 3. Den ryger dog desværre ret hurtigt af. Herefter ser jeg 2 forskellige havørreder tage døgnfluer på overfladen. Den ene var oppe to gange og anden gang var med head and tail på 3 meters afstand, så smukt og elegant at man næsten fik tårer i øjnene. Fluestangen var derhjemme så skumbilen kom aldrig frem idag. Trods massivt spinnerfald hen mod aften så jeg dog ikke mere til aktive havørreder. På et lige stræk lykkedes det mig igen at kroge en fisk på opstrøms spin og denne gang kom den med op, 45 flotte cm hunfisk. Det var min kun anden havørred nogensinde i åen så jeg var godt tilfreds. De sidste par timer frem til kl 23 skete der ikke mere, men tror jeg kommer igen. Snakkede med en lokal og han havde bestemt spændende ting at fortælle!

19-7-2009