Revanche II

Jeg husker stadig tilbage med gru på sidste års majflue sæson. Alt for mange kørte kilometer, og alt for få fisk, og alt for mange mistede chancer, men i år skulle det være anderledes. Jeg var forberedt. Jeg havde fået nyt net, ny vest, ny stang, og havde bundet nye og større fluer, på de helt rigtige kroge, og nedjusteret mine forventninger..
Jeg vidste vi ville få udleveret eksamensopgaven i medio majfluesæson, så det var med at udnytte tiden indtil da. Jeg havde noget rigtigt fint fiskeri i starten af sæsonen, hvor de var ret ukritiske, så længe det var en emerger.. Men efter at have gået på det samme stykke vand nogle ture i streg, begyndte det at blive lidt trivielt, da det var de samme fisk man bare fangede igen.
Så efter et opkald til mister dryfly Broclips var det noget nyt vand der skulle forsøges. Han havde nemlig set en fisk ringe 3 gange på 100 meters afstand med et smalt hoved, på lige omkring 50 cm.. Jeg var på spottet den efterfølgende dag, og der stod ganske rigtig nok en fisk lige under det siv han snakkede om og ringede regelmæssigt, men 50, det var den altså ikke. Måske lige over 40, med lidt god vilje, men bestemt en fisk der var hver at forsøge. Jeg iagttog den i 10 minutters tid og kunne konstatere at den i hvert fald ikke tog duns, og da stadig kun var eftermiddag, måtte det altså være emergers den tog. De første kast blev lagt op til den, men uden reaktion. Yderligere et par emergers blev prøvet, men med samme resultat. En Frence Partridge blev knyttet på forfanget, den plejer som regel at være sikker, men fisken var lige lidt imponeret. Som et sidste desperat forsøg prøvede jeg alligevel en dun, for det kunne jo være.. Slurp! sagde det i første kast, efterfulgt af et hidsigt udløb opstrøms med mig efter. Ok, det kunne så godt være den var lidt større end de 40 jeg ville have skudt den til, men kunne den virkelig være 50? Efter lidt små udløb frem og tilbage og boren under brinker og grødbuske, fik jeg den endelig ind over netrammen, hvor jeg kunne måle fisken til 51 cm og ny PR! (Hvis man ikke tæller ormefangede fisk med) et par hurtige billeder blev skudt før den fik lov at gå igen, så Martin også kunne få lov at fange sin fisk en dag. Fuldstændig høj dinglede jeg videre opstrøms i et par timer, hvilket gav en enkelt fisk midt i 30'erne. Jeg kunne se der gik tre mand længere oppe, så jeg vendte om og gik nedstrøms igen så de kunne få fred. Jeg gik forbi det vand hvor jeg havde været og videre nedstrøms. Solen var hastigt på vej mod horisonten, og der var efterhånden ved at være rigtigt mange fluer på vandet, men bare ingen fisk i sigte. Efter yderligere nogle timer var det mest hektiske spinnerfald var nu slut, og det var ved at være sparsomt med lys, så jeg vendte snuden mod bilen igen. Men på vej tilbage fandt jeg en fisk i noget stille vand som roligt cruisede rundt og sippede de sidste døende danica'er i sig. Den var lidt over det hele, men til sidste lykkedes det at få præsenteret fluen lige i dens guffebane. Fisken så heldigvis ikke bedraget og slurpede fluen i sig som alle de hundrede andre danica den havde fortæret inden. Tilslaget sad lige i skabet, og der var stramt kabel. Fisken gik tungt og dovent uden at gøre meget væsen af sig, og mine tanker begyndte så småt at flakke mod ideen om det nok bare var en rimte, men da fisken blæste fri af baljen kom jeg hurtig på andre tanker! Efter lidt mere tumult fik jeg endeligt fisken ind over netrammen, og kunne konstatere at den var i samme kaliber som den anden, og målebandet kunne ligeledes strækkes til hele 52 cm! Jeg skyndte mig hurtigt at skyde fem billeder med mobilen, før den fik lov at svømme ud i det mørke vand igen. Så det var med ro maven jeg pakkede stangen sammen den aften, nu kunne den eksamen bare komme:)