© 2008 

www.lommeulken.dk


Login

Brugernavn:

Password:

Husk mig?
log ind

















Nye jagtmarker



Bækørred på 0 kg. og 45 cm. fanget af Henrik Ravn

Beretning
Jeg havde i efterhånden lang tid set frem til at komme til åen, da jeg kunne følge med på sociale medier og høre fra bekendte at majfluerne havde klækket et stykke tid og der desuden var enkelte der havde været heldige at få fine fisk. Bilen var pakket dagen forinden. Det eneste jeg skulle var at overveje hvilken sandwich jeg skulle have med på vejen..
I løbet af natten kunne jeg da godt høre det buldrede og bragede lidt, men jeg sover som regel ret godt, sååå.
Det syn der mødte mig til morgen var dog ikke så slemt, så jeg var stadig positiv. Jeg fandt dog ud af at der havde været en del skybrud lokalt og desuden brugte jeg en halv aften i øsende regn - Der kom vidst op til 75 mm lokalt nogle steder. Dog var der vanvittig mange majfluer og det var en fornøjelse at se. Der var bare ikke én eneste fisk.
Mine hjemvande kunne jeg godt opgive, så jeg måtte opsøge nye vande og det kom de næste ture til at gå med. Jeg har spildt en masse tid, men samtidig lært en masse nyt vand at kende og fået belønninger!!
Dagen efter kørte jeg sydpå til en mindre å, som dog også var påvirket af nedbøren, men i mindre grad. Der var fint gang i majfluerne og der var nogle mindre fisk der viste sig. Det lykkedes mig hurtigt at få et par fisk og inden længe havde jeg fået 3-4 stk. Mellem 30-35 og en lige under 40. Sidst på aftenen gik der en bedre fisk op lige nedstrøms en busk. Jeg måtte helt tæt på den og vippede bare lige forfanget ud, hvorefter den tog fluen ukritisk. Den gav en fantastisk fight og gjorde mig nervøs flere gange. Det er en af de smukkeste bækørreder jeg har fået – dog noget slank i det. En skam billedet ikke blev bedre, men det går hurtigt når kameraet står på en selvudløser og fisken skal ud i god behold.

/ Henrik Ravn

19-6-2014