Den 3. Juni var der tørfluefiskeri på programmet og
vejrudsigten så lovende ud. Bjarke Birkeland og Jonas Høholt måtte melde fra
grundet arbejde og sygdom, så vi endte i én bil med Jonas Rygaard, Stefan
Skovbo og undertegnede.
Vi trillede afsted mod gudenåen kl. 16.30, men var dog først
fremme ved vandet lidt senere end forventet grundet en hulens masse trafik
formentlig grundet Metallica var i byen.
Velankommet til åen blev stængerne rigget til. Stefan og
Jonas var hurtig klar, da de blot fisker i fjälldrävenbukser og nike free! Men
det gik vidst?:)
Vi sneg os opstrøms og opdagede hurtige en del majfluer
dansende inde over engen. Det var jo ikke dårlige tegn! Der var da også
majfluer på vandet, så det var bare fornemt. Et stykke opstrøms stod en god
fisk og ringede jævnt midt i åen. Stefan fik æren af at kaste til fisken, som
ukristisk tog han danicaimitation for den ægte vare. Efter en kort og hektisk
fight kunne Jonas nette en smuk ørred på 38 cm for Stefan.
I løbet af aftenen kom vi forbi et par fisk der ringede
sporadisk. Vi kastede til dem på skift, men havde ikke heldet til at lokke dem
til fluerne eller kroge dem.
På vej tilbage mod bilen så vi uden for sivkanten en ok fisk
tage på overfladen. Vi stod så tæt på fisken at vi faktisk kunne følge den ned
efter den havde taget et insekt og så op til det næste. Efter kort tid gik den
dog ned og stillede sig dybere. Vi skød fisken til 35 cm. Fisken kom jævnligt
op, men den stod meget besværligt helt inde under egen brink.
Det var Jonas’ tur og han forsøgte sig først med et opstrøms
kast. Det var svært at komme tæt nok på fisken og desuden diskuterede vi lidt
om fluevalget, da der både var duns og spinnerer på vandet. Resultatet blev at
fluen endte i sivene i egen side og den sad så godt fast at vi ikke turde rykke
den fri, da vi var bange for at skræmme fisken. Jonas lånte en anden stang og
sneg sig nu helt tæt på fisken. Her kunne han vippe forfanget ud lige i smasken
på fisken. Den var ikke skræmt og tog stadig ikke. Jonas måtte kaste hans
forfangsspids hen til Stefan og Jeg, hvorefter vi tog diskussion og bandt en
flue i enden af hans forfang. Hermed lykkedes det af få fisken. En flot og sprælsk bækørred på 32-33 cm. Kan ikke helt huske hvad den var Jonas?
Tak for en hyggelig tur igen! Og lækker beretning Henrik :-) ! En skam vi ikke fandt en af de helt store i denne omgang! Glæder mig allerede til næste år :)