© 2008 

www.lommeulken.dk


Login

Brugernavn:

Password:

Husk mig?
log ind

















Referat fra flue-kastekursus og horn-festivalen!


Grundet for få tilmeldinger, besluttede jeg at aflyse formiddagens kasteinstruktion. Knap havde jeg lagt røret på, efter at have overbragt Jonas Rygaard nyheden, før der var fornyet interesse på forum. Om det var den korte tilmeldingfrist på en lille uges tid, der var udslagsgivende for tilmeldingen, må jeg inddrage i overvejelserne, når jeg evaluerer på, om et lignende tilbud skal i spil igen. Jonas og jeg blev enige om, at man kunne lave en mini-kastekursus i forbindelse med en anden ulketur - fx kystweekenden eller lign. Jeg modtager meget gerne Jeres ønsker til dette?

Selve eftermiddagen skulle bruges på horn-fiskeri, og jeg valgte at begrænse fiskeområdet til området omkring havnen, da jeg håbede, dette kunne lokke nogle ulke ud, som ikke har bil eller lignende transportmiddel. Dette lykkedes dog ikke, og selvom der var en del ulke ved vandet den pågældende dag, var der kun fire ulke, der mødte op på havnen. Karsten og undertegnede kørte noget rundt i jagten på et horn, og vi fiskede både Moesgård Strand, sydmolen og ved det røde fyr uden at se skyggen af horn. Det eneste vi fangede var en ulk på 19 cm til undertegnede. Kasper S og Nicki på Team Tobis havde planlagt det vilde sats, men også de måtte erkende, at havnen ikke var gavmild denne aften. 

Der blev således ikke fanget ét eneste horn, og turens fisk bliver min egen ulk på 19 cm. Fisken får ikke dobbeltpoint, da kun horn, jf. invitationen, kunne score disse dobbeltpoint. 

Jeg vil gerne sige tak til dem, der trods alt mødte op. Jeg synes faktisk, vi formåede at få en afslappet og hyggelig tur ud af lørdagen.

Knæk og bræk derude i sommeren!

-LT

26-5-2014