Den 15. maj
afholdte Lommeulken den 15. udgave af unisø konkurrencen.
Vejret var
perfekt, øllene var kolde og fiskene i biddet. Den samlede værdi af præmierne
var over 5.000 kr. så der var virkeligt noget at komme efter udover point, øl,
pølser og hygge.
Konkurrencen blev
i år flyttet til foråret i håb om bedre vejr, med flere deltagere og tilskuere.
Vejrguderne leverede som håbet og parken tog sig ud fra sin aller fineste side.
Der var 11
tilmeldte hold, det laveste i mange år, men dem der var der hyggede sig gevaldigt.
Der var en afslappet og dejlig stemning, lige indtil starten gik, så blev der
skruet op for koncentrationen og teknikkerne blev udfoldet.
Til unisø
konkurrencen er man 2 på et hold, og man må kun fiske med naturlig agn, så der
var orm og majs i lange baner at finde på pladserne langs søen.
Efter en times
fiskeri var der allerede formet et felt med nogle hold, der havde fanget klart
flere fisk end de andre. Midtvejstillingen var dog ikke mere fast, end at da
konkurrencen blev fløjet af, var der byttet lidt rundt på hvem der indtog podiepladserne.
Resultatet blev som følger:
Nr. 1. med 76 fisk. Bjarke Dehli og Morten Svarer
Nr. 2. med 66 fisk. Andreas Svarer og Rasmus
Nr. 3. med 61 fisk. Kasper Bjerre og Jonas Bjerre
Største fisk blev
fanget af en herre på plads 9. Målebåndet sagde 26,8 cm
Første fisk blev
fanget af Jonas Bjerre efter omtrent 14 sekunder
Selve
konkurrencen forløb fra kl. 14.30-16.30. Altså 2 timer mod tidligere års 2,5
time. Dette afspejler sig også i antallet af fisk som vinderne fangede.
Udover præmier til de ovennævte var der også lodtrækningspræmier, som vagte stor glæde hos vinderne
Stor tak til vores sponsorer som i år var
Jagt og fiskerimagasinet
Stefs lystfiskergrej
PH-Outdoor
Fredes flyvende tallerken
Grejbiksen
Under
konkurrencen blev der kroget en karpe, som tog et ordenligt udløb på 15 meter,
men som desværre herefter spyttede krogen ud. Der var også en anden bremse, der
kom på overarbejde da en and kortvarigt havde forvildet sig ind i en line, men
den slap som karpen også med skrækken.
Der blev købt
lige rigeligt ind af øl og pølser, så hvis en ulk vil have en god deal på
pølser så giv Laurits et kald. Han har pænt mange i fryseren. J
Vi fik besøg af
hele to rapportere fra universitetet, der tog billeder og optog film. Billederne er dem i ser her i beretningen,
og filmen bliver der linket til, så snart den er lavet færdig.
Arrangørerne vil
gerne sige til tak til Aarhus Universitet for lån af deres dejlige søer, tak
til alle der hjalp til på dagen, og tak til dem som var med til at få styr på det
hele i dagene op til.
Lommeulken håber
på, vi alle kan få en lige så god konkurrence næste år.
|