© 2008 

www.lommeulken.dk


Login

Brugernavn:

Password:

Husk mig?
log ind

















Klassisk aborre



Aborre på 0 kg. og 35 cm. fanget af Allan Mathiasen

Beretning
Har slet ikke fisket, siden jeg for nogen dage siden bevidnede Pæren filtre liner sammen til fine fuglerede, klippe af og så starte forfra med fugleredeproduktionen. Ergo skyndte jeg mig en smut på vandet, efter at have monteret sommerdækkene.

Har arbejdet lidt i haven også, og da jeg vendte komposten var der masser af fede orm som jeg gemte en stor stak af. Derfor besluttede jeg mig for et hurtigt aborresats.

Metoden blev først at ro og dørge med to Bottom-bouncere med regnorm. Det gav masser af nap, men på nær et par enkelte var aborrerne meget små. Det lignede dog at der var finere fisk på loddet, så nu røg der en jig på, og en spand blev monteret som drivanker.

Det er nu engang rigtigt skægt at sidde der og jigge, og se fiskene stige! Fik en del fine falleraborrer med de bedste på 35 cm. Håbede på mere, men det skulle ikke være i dag.

En enkelt 40 cms brasen forelskede sig også i jiggen. Det så virkeligt ud som en stime grove aborrer på loddet, men jeg bommede to nap før en blev hængende. Forventede en grov aborre, men op kom en forbløffet brasen.

4-5-2014