Søørred på 3,25 kg. og 63 cm. fanget af Morten Svarer
Beretning
Den gode Allan havde været så venlig at proklamere, at hvis Andreas og jeg en dag skulle mangle en båd i en hverdag til test af nye vande kunne det gode skib Asger II lånes.
Andreas og jeg havde nøje studeret vejret dagene op til, og det blev helt perfekt! Meget lidt vind og masser af sol. Måske ikke det bedste vejr til fiskeri, men mageligt det var det! Det hele var stillet parat til os inden afgang, og vi kunne efter en lille sludder med den søde Lisette, sætte kurs mod vandet. Vi fik sat alle stængerne og bevægede os roligt langs skrænterne.. Der gik vel en halv time inden min stang gik med et kæmpe brav og krøllede fuldstændig sammen! Jeg dirrede lidt indvendig, men bevarede det "kølige" overblik. For satan, hvor kan en havørred fra kysten ikke måle sig i fightegenskaber i forhold til en søørred! Den tog bare det ene voldsomme udløb efter det andet med massere af spring! Det endte heldigvis ud til min fordel(krogen slap lige da den røg indover netrammen) og jeg kunne nu notere mig for en ny strålende PB, med modelmålene 3,25 kg og 63 cm. Vi målte fisken på måtten ovenpå til 64 cm og trak herefter 1 cm fra, for at få det rigtige mål under fisken. Det plejer at passe med havørreder i den kaliber. Den var bygget som en chef, bred over skulderne og en vom så stor! Nu var vi igang og det sluttede heldigvis ikke her, det gode fiskeri fortsatte - dog mest til min fordel.. Selvom Andreas da lige sluttede af med en flot fisk på 63 cm også.
Da vi igen fik afleveret båden til Allan havde han da lige sat en kande kaffe over og Lisette sørgede for "lidt" sødt kaffen, så kunne vi jo lige gennemgå alle hans nyerhvervet grejer fra "over there" til Laksen og alt muligt andet! Ja det gik der jo "lidt" tid med og var skide hyggeligt - så da kl. slog 03 satte Andreas og jeg kursen hjemover igen. Vi takker Allan 1000 gange for lån af Asger II og grejer.
K&B Morten
|