© 2008 

www.lommeulken.dk


Login

Brugernavn:

Password:

Husk mig?
log ind

















Søørrednap



Søørred på 0 kg. og 44 cm. fanget af Jens H

Beretning
Var med Kasper på jagt efter søørred og da vi kunne se på vejrudsigten, at det ville blæse voldsomt op over middag, valgte vi at køre fra Aarhus allerede kl 05.

De tidlige morgentimer bød på fine forhold med let vind og drivende skyer, men fiskene var åbenbart ikke stået tidligt op og vi havde således ingen nap de første timer.

Da vi nærmede os middag begyndte det, som forudset, at blæse kraftigt op. Mens vi lå for anker, fik Kasper øje på en jagende ørred helt inde ved bredden. Da han selv var i gang med at fylde øsen op, sagde han at jeg skulle prøve at kaste til den. I andet kast hamrede fisken på det lille boss blink og den gav en fremragende fight inden Kasper (som i mellemtiden var blevet færdig med at hælde vand fra kartoflerne) kunne nette fisken som målte 46 cm.

Det blæste nu så meget, at det nærmest ikke var muligt at ro op mod vinden. Heldigvis havde vi timet det sådan, at vi kunne blæse hele vejen tilbage til bådpladsen.

På dette drev fik jeg en undermåler og efterfølgende en lidt bedre fisk. Sidstnævnte huggede så voldsomt, at vi begge var sikre på, at det var en rigtig god fisk. Det skyldes måske også, at jeg fik talt den godt op undervejs i fighten, hvilket jeg så måtte tage i mig igen da målebåndet kun strakte sig til 44 cm :-)

Tak til Kasper for godt selskab og ikke mindst for at lade mig fange alle fiskene, selvom vi ikke fandt de store ørreder denne dag :-)

24-4-2014