Medetur med nap

Så kom aftenen, hvor den stor mededyst skulle stå.

Anders måtte desværre melde fra på falderebet pga. noget sygdom.

Allan og Morten var først på plads ved vandet, og som de eneste til aftalt tid. Kloken blev 17, og foderet blev blandet efter alle kunstens regler. Stængerne blev rigget til, inklusive en "spodstang". Afstandene til fodringerne omhyggeligt målt op. Nu var kl. 17:30... Intet spor af de andre endnu. Tja, foder skulle der altså ud, ingen grund til at spilde mere tid, så de to mand trak lod om pladserne og gik i krig.

Første projekt var at få noget foder ud på pladsen, så præcist som muligt og i de rette mængder. En gammel glasfiber karpestang og en 1½ deciliter feeder er glimrende til dette, men Morten kunne ikke få din hjerne til at forstå at sådan en tung drævel skal lægges ned med stangen fra lodret, og anden gang han pegede stangen på feederen gav lineklipsen på hjulet op. Egenligt ikke et dumt træk, for det gjorde det ikke nemmere for de senere tilkomne at fodre præcist op ;o)

Laurits og Tue havde meldt ud, at de var lettere forsinkede, og lidt i 18 var de der. De tog den med ro, hilste på og snakkede lidt om pladser, og gik så tilbage til bilerne efter grejet. Nu ankom Nicki så endeligt som den sidste, men på trods af at der blev forsøgt svinebobning, så forvarede Tue og Laurits deres udvalgte pladser.

Mens der blev rigget til hos de nyankomne, nappede det allerede lystigt på Allans plads. En rudskalle på 36 cm, 780 gram blev vist aftenens første fisk, så den blev fotograferet:

Der var tilsat lidt kokos i foderet for at gøre lidt ekstra for at lokke rudskallerne til, for dermed at få lidt aktion før end mørket og storbrasenerne ville snige sig ind, og det så ud til at virke. Det foder Morten loppede ud lavede et fint spor i overfladen hen over Allans fodring, og rudskallerne slog ned i fint tempo. Efter endnu en fisk på 39 til Allan trak de dog videre over på Mortens fodring, og her gik det virkeligt stærkt med at kroge og krane. Masser af bronze kom på land og i nettet, den første vist en rigtigt fin fisk på 39 cm.

Lidt efter lidt udvidede skallerne territoriet, og bredte sig nordover. Laurits kom ind i kampen med et par fisk, og også Tue fik tre fine eksemplarer af arten rudskalle:

Bemærk det velkendte, skæve og tilfredse smil, som ikke bare skyldes fisken, men også grillede ostepølser og karamelkage.

Laurits første fisk var i øvrigt en rigtigt fin sølvgrå. 35 cm kunne den måles til:

Største fisk på turen kom i mørket ved 22 tiden, og tilfaldt Allan. 1160 gram på 39 cm.

Kl. 23 blev turen kaldt af den turansvarlige, og det blev tid til at kigge i Mortens keepnet. Da fiskeriet gik hurtigst i starten besluttede Morten at søsætte keepnettet og holde på de største eksemplarer, og det var blevet til utroligt mange fisk. De blev hastigt sorteret og genudsat, og de der i hast blev vurderet som værende de tre største kunne hver især måles til 38 cm.

Turen var nu officielt slut som Ulketur, men alligevel holdt vi ved og fiskede lidt mere. Det skulle vise sig, at når der ikke er ulkepoint i udsigt, så er Laurits og Tue udmærkede brasenfiskere, i det de hver især landede en højrygget:

Jeg skal beklage, at der ikke er et eneste billede af Nicki, men han valgte simpelthen behændigt at undgå at kroge noget som helst...

Tak for turen drenge. Konklusion for dagen: En ulketur med rigtigt godt til nap!