© 2008 

www.lommeulken.dk


Login

Brugernavn:

Password:

Husk mig?
log ind

















Referat fra Kystturen April 2014


Søndag d. 6. april var rammerne sat for en fantastisk ulketur til Djurslands kyster. Forventningerne var skyhøje ovenpå det gode fiskeri de sidste par måneder.

 

5 mand kunne der mønstres, men da dagen oprandt og kl. var blevet 10 min. over mødetid, kunne der kun konstateres 4 deltagere. Et opkald på mobilen resulterede i en afmelding i sidste minut ;D Indrømmet, det var tidligt søndag morgen, så ikke et ondt ord herfra.

 

Jeg havde overtaget turen fra Schacksen, der gerne ville bruge weekenden andetsteds. Vi snakkede derfor i bilen på vej mod Djursland om, om vi skulle tage på yderkysten eller tage nogle af Mols/Helgenæs pladserne. Turen var jo også tænkt som en pladsdemonstrationstur til dem, der ikke kommer på de kanter så tit.

 

Efter at have konsulteret Morten Svarer dagen forinden, besluttede vi at starte på yderkysten, nærmere bestemt Jernhatten. Jeg smed en havørred på omkring i målet i et af de første kast, og var derfor sikker på, at vi bare ville krane og krane og krane…. Utroligt man ikke bliver klogere.. Ud over en lille mørksej til undertegnede, var der ingen nap af nogen art til nogen.

 

Lad mig i denne forbindelse sige tusind tak til den kystfisker, jeg lånte lidt hjulolie af. Mit gamle super GT er en arret dame, og jeg har ikke givet hende den opmærksomhed hun forlanger, så hun var lidt genstridig. Hvor heldigt er det så ikke lige, at når nu ingen af de 4 ulke havde olie med (jeg har normalt altid i bilen, bare ikke denne gang) så har den eneste anden lystfisker, jeg spørger sørme olie i lommen på fiskevesten – den rigtige olie endda! Så stor tak herfra – jeg håber jeg en dag kan gengælde tjenesten!

 

Efter Jernhatten ville vi prøve en plads længere inde i bugten. Efter lidt snak i bilen på vej mod Ebeltoft faldt valget på Lushage på Helgenæs.

 

Vel fremme ved pladsen er vi overraskende nok de eneste – det havde ellers ikke skortet på lystfiskere på snart sagt alle pladser vi var kommet om ved på vej derud. Vi kommer ned til rigtig fine forhold, dog er der noget lavvandet. 


Billede 1


Vi fisker på stigende vand i nogle timer, og ud over lidt mørksej til Stengaard og mig selv, lykkedes det Anders at kane denne fine havørred op på stranden. 47 cm blankfisk – godt fisket og godt holdt ved!


 

Vi får ikke flere fisk på turen, men en rigtig flot dag i noget diset vejr kan skrives i fiskejournalen.

 

Tak for turen drenge!

 

-Laurits


9-4-2014