Gedde på 0 kg. og 86 cm. fanget af Laurits Therkildsen
Beretning
Som Kaper ganske rigtig skriver i sin rapport…
…så var det en tur, der var præget af bål fra start til næsten slut.
Jeg samlede Kasper op søndag tidlig formiddag, hvorefter vi stak snuden mod den Ribergaardske residens for opsamling af elmotorer og batterier. Vi valgte den forkerte af to mulige ruter, og måtte køre rundt i byen med båden på slæb. Ak ja, det gik endda. Efter opsamling af diverse remedier hos den båd- og udstyrsansvarlige, gik turen mod Randers. Jeg skulle dog lige have tanket lidt benzin til båden og ikke mindst have fundet mig et ”lille hus” (lidt dumt ikke at gøre det tidligere), hvilket resulterede i yderligere en del køren rundt i ring.
Da vi endelig kom til Randers, var vi sikre på, at det kun ville være et spørgsmål om to-tre kast med kastenettet, før vi havde agnskaller nok. Sådan gik det så bare overhovedet ikke, og vi måtte spørge en aborrefisker om tips til skaler, før der endelig skete noget. Vi havde fisk i ét (!) kast ud af ca. 15. Vi var endda begyndt at snakke om sildefileter fra REMA1000 eller alternativt kunstagn. Det var skrækkeligt. Nå, men pludselig ramte det lille kastenet som sagt durk ned i en stime skaller, og vi fik reddet os 10-12 stykker i fornuftig størrelse.
Vel fremme ved slæbestedet fik vi monteret ulkens nyindkøbte metalbeslag til den frontmonterede elmotor, hvilket forløb overraskende smertefrit. Det fungerer bare, men beslaget er lidt hård ved rælingen, hvis ikke man passer på. Vi fik båden smidt i og rigget til med en flådstand hver. Vi satte begge stænger med det samme vi nåede ud i selve floden, og Kasper fik meget hurtigt to vakse gedder på medio de 70 cm. Jeg selv fik lidt senere min første fisk på 86 cm. Faktisk en rigtig flot fisk, som jeg egentlig ikke synes fotoet yder retfærdighed.
Nu begyndte bålet for alvor! Der var en godt og vel frisk vind fra sydvest og strømmen var hidsig, så vi ”bakkede” nedstrøms med benzineren i bakgear for at tage noget af farten af. Teknikken virker, og pludselig råber og skriger Kasper op om, at jeg har bid. Modhugget blev sat ind, og jeg kunne mærke, det var en pæn fisk, der dog opfører sig pænt – næsten for pænt. Næsten henne ved bådsiden går den pludselig amok, og trækker line og halvdelen af stangen med sig ned under båden, trækker linen om forbi motorbenet og videre bagud. Det lykkedes dog forholdsvis smertefrit at få styr på dyret, og en fin fisk på en meter rent og 7,3 kg kom forbi til fotosession.
Lidt senere, længere nede af floden, får vi øje på en død havørred i nogle siv. Vi sejler gennem noget dybt, roligt vand på vej derhen, og beslutter, at vi altid kan samle fisken op, og bruged en som agn, hvis vi kommer i problemer. Jeg når lige at få den døde grønlænder (lige over målet i øvrigt) indenbords, da Kasper får nap af Pelle Haleløs. Vi får slukket motorerne og smidt ankeret ud, mens vi får styr på den ret så lange gedde-basse. Flot fisk, hvis mans er bort fra den manglende halestump.
Dagens sidste bål indtræffer, da mit flåd langsomt går under, og jeg sætter modhugget ind. Fletlinen springer omkring topøjet, men vi kan stadig se flåddet sejle roligt rundt. Vi sejler rundt efter linen, og først får Kasper i linen, men et hurtigt udløb får ham til at slippe igen. Han undskylder sig med noget mumlen om fletline og skader på hånden osv… Tsk tsk… Jeg får handsker på, og endelig får jeg fat i snøren, som jeg vikler en omgang omkring hånden. Jeg får det pludselige indfald, at jeg skal give modhug, så jeg giver et ordentligt ryg i snøren, hvorefter snøren springer igen, denne gang ca 60 cm over flåddet. Vi jagter flåddet i godt 10 minutter mere, hvor flåddet langsomt men bestemt dykker hver gang vi kommer indenfor en meter af den. Vi fik draget nogle paralleller til hvalfangst. Til sidst kommer flåddet ikke op igen, og vi opgiver jagten. Kort efter sejler vi ind med blandende følelser. Jeg ville svært gerne have befriet gedden for mit krogsæt og lige have set, hvor stor den i virkeligheden var. Den var med garanti større end Kaspers ;D!
Knæk og bræk derude, og hvis nogen ser et 40g. drennanflåd komme sejlende, så huske en handske inden i hiver i snøren!
|