Mere sølvtøj

Som tak for at overtage mit hverv med at lave gule ærter til generalen, havde jeg lovet en guidet tur på Djursland for de herre Tue og Kasper. Trods det markante omslag i vejret med deraf følgende sne, slud, kulde og blæst var jeg forsigtig optimist da jeg havde efterretninger om hugvillige fisk de sidste par dage.

Vi startede ud i det vildeste blæsevejr jeg endnu har fisket i og selvom vinden ikke kom direkte ind i skærmen, så var vandet godt oprørt med gode bølger og let farvet. Kasper og Tue går forrest med sølvpil og bombarda mens jeg går bagerst for at "rydde" op med det klassiske søm i kobber/sort. Der sker desværre ikke rigtig noget, bortset fra at mit hjul efter et par års trofast tjeneste vælger at stille træskoene. Lineoplægget er smadret, så jeg bruger mere tid på at klippe fuglereder af og binde nye knuder end jeg bruger på at fiske. Tue har fisket pladsen igennem og Kasper og jeg er også stort set færdige da jeg tager det sidste kast med hjulet inden det får lov at ryge til de evige og bugnende shimanohjuls-marker. Halvvejs inde er der modstand men vinden er så kraftig, at jeg ikke rigtig kan mærke om det er fisk eller tang! Et par dovne tunge rusk sætter dog liv i linen og pludselig vælter en pæn fisk rundt i overfladen. Efter en typisk kort vinterfight (nej, det tager ikke 10-15 min at figte en dansk kystørrred)kan jeg nette en flot blankfisk som får lov at afslutte et hav af gode kystture med mit Shimano GT 3000. Lidt ekstra kast på pladsen giver hverken nap til Tue eller Kasper så vi prøver noget nyt.

På den anden plads sker der intet selvom der er godt gang i butikken, dog var vandet lige til den farvede side men dog ikke umuligt at fange fisk i det.

Sidste plads bliver den "sikre", for nu skulle guiden jo gerne finde fisk til gæsterne. Som håbet holder pladsen fisk og på et par timer har vi ca. 10 kontakter, hvoraf en lille håndfuld fisk op til 43 cm kommer på land. Desværre er det igen den griske guide der har heldet, men Kasper ser flere fisk i overfladen og har også et par tilbud der ikke bliver hængende.

Efter en kold og sindssygt blæsende tur kalder vi det for en dag og jeg må erkende, at mine evner som guide ikke helt slog til, men så er der jo altid mulighed for revanche.

Ved hjemkomst kunne jeg konstatere, at vandet endnu ikke har nået en temperatur, hvor fødeemnerne er smuttet ud på dybere vand. I maven på den hjemtagne fisk kunne jeg således finde massevis af børsteorm, havkarusser, tobis, kutling, ålekvabbe, hesterejer, tangrejer og tanglus. Så er man frisk og hurtig, så kan man stadig nå at blive blæst igennem på kysten og måske endda få lidt rusk i kæppen ;-)