Havørred Kysten på 0 kg. og 56 cm. fanget af Bjarke Dehli
Beretning
Efter mere end en måneds absolut fravær fra alt der minder om fritidsfornøjelser er det endelig lykkedes mig at komme ud igen. I går kunne jeg undværes i et par timer og efter at have affisket et meget langt stræk uden skyggen af fisk fandt jeg til sidst en stime bidevillige fisk. Desværre var jeg allerede sent på den og jeg nåede kun at få et par mindre fisk landet, så i dag tog jeg af sted igen. De sidste to timer inden mørket faldt på skulle bruges på spottet og bevæbnet med fluestangen , men til forskel fra i går havde jeg i dag taget min yndlingsklud med på tur. Det gode ved Kluden er, at når han er med, så lader han oftest de andre fange fiskene og det blev også tilfældet i dag. Til trods for en tyvstart blev han hurtigt indhentet og da solen forsvandt kunne jeg notere fire blanke i bogen, 3 små og så denne som hermed tilmeldes konkurrencen inden Brdr. Svarer tæppebomber hjemmesiden med grove overspringere. Fluen var i øvrigt en Skøjteprinsesse i str. 6 (det nye sort om vinteren!).
Kludens resultat for dagen må han hellere selv berette om ;-)
|