Sandart på 4,6 kg. og 79 cm. fanget af Allan Mathiasen
Beretning
Bjarke B har familie og børn, og dermed ikke tid til at følge med i de kulørte blade. Opfordringen om at give mig lidt ro var dermed heldigvis gået hans næse forbi, så han inviterede til en tur på søen.
Båden lå klar i vandet da jeg dukkede op, og jeg var i den grad positiv over hans jolle. Lettere ramponeret måske, men utroligt stabil fiskemaskine med flad bund og en voldsom bredde. Altså masser af arbejdsplads til at rode med specimenfisk. Nu manglede vi så bare at få sat grejerne til nap.
Bjarke konkluderede efter et par hurtige vendinger, at de ikke stod der hvor jeg sidst havde set dem, så han sejlede nogle helt jomfruelige spor ind på loggen, og vupti, så fik jeg nap!
Der skulle ikke meget fight til, før en også "lettere ramponeret" sandart m/k gled i nettet. I vandet så den ikke ud af noget, men da vi løftede den ind på måtten overraskede den noget så postivt.
Kl. 20:30 sejlede vi ind igen, for halvgamle familiefædre skal bruge lidt ekstra tid til at restituere mellem fisketurene ;o)
|