© 2008 

www.lommeulken.dk


Login

Brugernavn:

Password:

Husk mig?
log ind

















Fede



Makrel på 0.8 kg. og 42 cm. fanget af Jens Lillelund Hammer

Beretning
Var en aftentur på yderkysten sammen med Kasper SS og umiddelbart efter ankomsten var der allerede synlig aktivitet i vandoverfladen. Det var en stor stime multer som cruisede rundt og hyggede sig. De kom også meget tæt på os, men da vi ikke havde multegrejer med, valgte vi at lade dem være i fred

Lidt længede henne ad kysten begyndte vi at fiske og der gik ikke længe, inden en fisk efter gentagne hug endelig fik fat i krogen. Af en hornfisk at være kæmpede den ganske fornuftigt og den viste sig også at måle 74 cm, hvilket vistnok er ny PR for mig.

Længere henne ad kysten begyndte makreller (og fjæsinger) også at hugge, men det vilde makrelbonanza meldte sig aldrig. En stor stime makreller svømmede frem og tilbage langs kysten ganske få meter fra stranden, men de ville ikke noget.

Da jeg på et tidspunkt troede at jeg havde lokket en makrel til hug, viste der sig i stedet en blankside i overfladen. Glædeligt overrasket, landede jeg en fin blank havørred på 46 cm.

Lige inden lukketid kom dagens voldsomste hug. Ingen tvivl om at det var en makrel, men denne gang tog den udløb, hvilket de andre makreller ikke havde formået. Da fisken kom på land var jeg heller ikke i tvivl om hvordan den kunne trække forholdsvis meget line af hjulet. Fisken var smælderfed! Det skal siges, at billedet ikke yder den retfærdighed, man skal holder rundt om den den for virkelig at mærke, hvor bred den egentlig er over ryggen. Forhåbentlig får vi nogle flere af den kaliber på ulkens makrel-kranertur i bugten :-)

5-9-2013
Kasper Stengaard Sørensen | ks_connection@hotmail.com
Billedets kvalitet er til dels Apples og mit ansvar, og som Jens nævner er det slet ikke fair for fisken, som var top vild! Jeg fik fisken foræret af Jens, der pt. lider af makrel stop. Spiseværdien var helt vanvittig! Den blev røget og smagte fantastisk, enormt saftig og god Endnu engang gang tak for en god tur og for fisk :-)
6-9-2013 11:41:37
Nicki Eriksen | nickieriksen@gmail.com
Godt man kan fange en prop uden at fiske med prop. Hvordan var spiseværdien? Nogen forskel fra en standard makrel?
6-9-2013 11:02:32
Andreas Svarer | avsvarer1@hotmail.com
Ja hold da op en kanonkugle! Tillykke med dem begge to;)
6-9-2013 8:44:46