Makrelguf

Jeg var en tur i sommerhuset på Mors og kunne konstatere, at vinden var i øst. Jeg besluttede derfor at drøne en tur til vestkysten i håbet om at finde et par makreller til rygeovnen, eller endnu bedre en grådig bars.

Jeg var åbenbart ikke den eneste, der havde fået den idé. De to høfder, som jeg i første omgang havde tænkt mig at fiske på, var godt besøgt af lystfiskere (og måske også et par uv-jægere).

Ved den tredje høfde havde jeg fornøjelsen af at møde Nicki og hans kone. Super hyggeligt! Desværre blev det ikke til bars, og det så også ud til, at det vilde makrelorgie ville udeblive denne aften.

Jeg besluttede at gå en tur langs stranden og på vejen mødte jeg den ene lystfisker efter den anden, som heller ikke havde haft heldet med sig. Ved et stykke af stranden, hvor der absolut ikke var andre end mig, så jeg pludselig en stime "sildinger" som sprang for livet.

Jeg tog et enkelt kast og efter ganske få sekunder var der bud efter blinket. Jeg ringede hurtigt Nicki op og begyndte at krane makreller i vildskab.

Nicki kom drønende, prustende og slæbende på tre stangrør, én stang og rygsæk. Lidt efter fulgte hans bedre halvdel trop, dog i et mere moderat tempo.

I en periode havde vi bid i hvert kast, men da mørket kort efter sænkede sig helt, var sildingerne og makrellerne væk.

Selvom fiskeriet ikke nåede de samme højder som på foreningens vesterhavstur, fik vi alle de fisk vi kunne bruge. Min største var ifølge kontrollanten Mr. Eriksen 41 cm. Den måtte en tur i rygeovnen inden den, akkompagneret af hjemmedyrket salat, hjemmedyrket purløg og røræg, endte sine dage på min frokosttallerken dagen efter. Fantastisk!