Første overnatning 2

Morten var så venlig at invitere mig med til endnu et vand, han var faldet over i sit "Lær alt om hvor jyske karpefisk bor" job. Dette var vist noget mere usikkert end græskarpevandet, og bondemanden blev øjensynligt lidt luren ved aftalen, da han så hvilke grejmængder vi tumlede ned over marken med.
Det var første gang jeg var ude at overnatte efter karper i år, og beslutningen om en tur var truffet med noget kort varsel, så jeg var ikke helt toptunet ned i detaljen. Oven i kom, at vandet var helt nyt for mig, og intet kunne bekræftes. Der var kun Mortens og en fåmælts bondemands ord for "en chance" og nogle fisk der lignede skælkarper, så jeg forventede en nulbon eller måske et par fejlindentificerede brasen, som jeg jo oplevede det så tit, dengang jeg havde mere tid til at jagte det jomfruelige karpevand.

Det skulle dog vise sig, at Mortens positive indstilling var lige i øjet, og min forventning om en god nattesøvn i det fri blev gjort til skamme.

Første run kom, da jeg var ved at assistere novicen Morten i kunsten at få rigs i vandet, så den nåede jeg ikke at få kontakt til, før krogen var spyttet. Ved næste run var jeg også i Mortens camp, og efter 10 meters sprint troede jeg fisken var væk. Jeg fik dog ikke rigtigt kontakt til rigget da jeg lige ville stramme linen op, og minsandten om ikke en flot, tyk men lidt halekuperet fisk svømmede rundt med min krog i munden! Ikke den vilde fight, men en rigtigt god kondi.
Ved næste run var jeg på plads i bedchairen under parasollen, ½ meter fra stængerne, men fisken blev aldrig rigtigt kroget.
Dernæst tog en fisk to 10 mm på nærdistancen. Hvad den første manglede på gi-den-gas skalaen havde denne dog og mere til. Noget mindre fedt på sidebenene, samme længde, og et herligt fightinstinkt.
Dernæst fejlede jeg gevældigt på en fisk - Et gammelt rig var monteret, et rig der forrige år fangede mig en del fisk. Jeg havde dog ikke rigtigt kontrolleret rigget, ud over at konstatere at krogen stadig var skarp. Det skulle jeg nok have gjort, for not-a-knot knuden var tydeligvis slidt over efter få sekunders kontakt til fisken.
Morten opdagede heldigvis ikke misæren, og havde kun haft et enkelt run, der lugtede af karpe, uden at han fik en fisk ud af det, og var nu håbløst bagud ifht. rutinen, så jeg gav ham et par spydige bemærkninger med på vejen. Det fik ham øjensynligt til at tage sig sammen og sætte mig lidt på plads i morgenlyset, så det kommer der nok mere om når han engang blæser til pause i sit mede-amok-fiskeri.