Et hug er nok

Så kom en velfortjent fisk op i båden, efter flere ture hvor heldet er faldet til fordel for min makker. Dog startede det hele med nogle mindre aborrer til makkeren, hvorefter jeg stadigt håbede på et giga hug på min alien eel. Efter et par timer var tiltroen til den fremmede ål på et absolut minimum, så en af de gamle bombere blev fundet frem, og efter en halv times tid krøller stangen langsomt sammen, stangholderen vrides skæv, og der går lige lidt tid, inden de tunge ryk kan mærkes. Lige tid nok til at overveje, om det nu er bundhug:) Men heldigvis er vampyren levende, og det bliver endda til nogle få udløb - ganske eksotisk i sandartfiskeriet:) Jeg er nu klar over, at der er lidt mere vægt i fisken, end normalt, og en fin fisk dukker op fra dybet - JES! Fisken er ret lang, så den ville naturligvis have vejet noget mere, hvis jeg havde fået den op inden gydningen.
Resten af turen byder ikke på flere hug, og jeg klapper mig selv på skulderen for at have sat sylespidse owner kroge på wobleren inden den blev søsat. Så behøver man jo kun eet hug...