© 2008 

www.lommeulken.dk


Login

Brugernavn:

Password:

Husk mig?
log ind

















Et hug er nok



Sandart på 4.62 kg. og 79 cm. fanget af Torben Ankjærø

Beretning
Så kom en velfortjent fisk op i båden, efter flere ture hvor heldet er faldet til fordel for min makker. Dog startede det hele med nogle mindre aborrer til makkeren, hvorefter jeg stadigt håbede på et giga hug på min alien eel. Efter et par timer var tiltroen til den fremmede ål på et absolut minimum, så en af de gamle bombere blev fundet frem, og efter en halv times tid krøller stangen langsomt sammen, stangholderen vrides skæv, og der går lige lidt tid, inden de tunge ryk kan mærkes. Lige tid nok til at overveje, om det nu er bundhug:) Men heldigvis er vampyren levende, og det bliver endda til nogle få udløb - ganske eksotisk i sandartfiskeriet:) Jeg er nu klar over, at der er lidt mere vægt i fisken, end normalt, og en fin fisk dukker op fra dybet - JES! Fisken er ret lang, så den ville naturligvis have vejet noget mere, hvis jeg havde fået den op inden gydningen.
Resten af turen byder ikke på flere hug, og jeg klapper mig selv på skulderen for at have sat sylespidse owner kroge på wobleren inden den blev søsat. Så behøver man jo kun eet hug...

2-7-2013
Allan Mathiasen | fiskerallan@hotmail.com
Da jeg fangede mine første sandart for 9 år siden fangede jeg udelukkende "små" fisk (40-70 cm), men jeg synes da at jeg fik en del nap. Når jeg trækker rundt med wobler og skalle de samme steder i dag, så fanger jeg slet ikke nogen små, og kun meget få men dog større fisk. Det gælder vel alle silkeborgsøerne. Mindste sandart jeg har fanget de sidste 3 år var 62 cm. Synes det er bekymrende, og håber der er en ny generation på vej snart.
4-7-2013 15:07:30
Torben Ankjærø | ankjaeroe_torben@hotmail.com
Jeg kunne også godt undre MIG over, at jeg ikke fanger mindre fisk også. Måske er fiskemetoden selektiv, eller også fisker vi kun over steder med større fisk på de større dybder.
3-7-2013 17:58:56
Laurits Therkildsen | the_hunter_maniac@hotmail.com
Bestemt en finer fisk! Tillykke med den!
3-7-2013 15:55:43
Allan Mathiasen | fiskerallan@hotmail.com
Ja når nu man "kun" fanger én er 79 cm ikke tosset, tillykke! Hvor mon de mindre måls-sandart er svømmet hen?
3-7-2013 1:04:08