Sandartpremiere ved Møllen

Sandartpremieren ved Ry Mølle, der skydes igang d. 1/6 kl 00.00 med fyrværkeri, har en noget personlig betydning for min gamle fiskemakker Morten H og undertegnede. Vi havde bestemt os til, at i år ville vi deltage for første gang i ca. 10 år. Som sagt så gjort.

Vi ankom til møllen fredag aften kl. ca. 22.30 og fik os indskrevet. Det var mit indtryk, at henved 50 fiskere stod klar til start.

Jeg havde tidligere fredag været en tur på Fyn på vej til arbejde, for at samle reservedele til benzineren op i sidste øjeblik - for en gangs skyld, fristes man til at sige. Motoren syntes imidlertid ikke om den nye reservedel, og da aftenen var stærkt undervejs, var gode råd dyre.

Mathiasen kom til min redning, da han skrev, at vi da var nogle tosser, og at vi da bare kunne låne hans motor. Jeg havde i forvejen fået lov til at tyvstjæle hans agnskaller, så vi skulle alligevel forbi residensen. Jeg var godt nok også lidt loren ved vores oprindelige plan B, der gik på kun at sejle med elmotor. Julsø er immervæk noget andedam..

Vi fik sat båden i kl 23.45, og sad og nød stilheden med en kold pils, da vi i det fjerne kunne høre fyrværkeriet ved Ry Mølle. Vi havde bestemt os til, at vi bare skulle slappe af og fiske de gamle steder med de gamle metoder, så vi havde ikke travlt.

Vi drejede dog snuden mod styrbord, da vi forlod anløbsbroen, da vi havde fået gode efterretninger på nogle pladser hér. Det skulle lige prøves, inden de gamle banker skulle have et længe savnet besøg.

Jeg styrede Den Hvide Dame op gennem systemet, alt i mens der blev bundet rigs i mørket. Ak ja, det kunne man selvfølgelig have gjort hjemmefra, men de, der kender mig, ved, at optimal forberedelse er én ting - min forberedelse en ganske anden. Vi blev flere gange lyst på af de - efter min mening - grotesk store fartøjer, der lige som os var på farten denne stille nat. Jeg fyrede op for Kasper SSs udlånte pandelampe, og det fik dem til at blænde ned for lyset!

Mens jeg styrede båd, bandt rigs og blændede andre sejlende , hev Morten et par gode øl frem. Derefter en trangia, sprit, marinerede lammekoteletter samt hjemmelavet kartoffelsalat. Han fik fyret op i trangiaen på låget af agntønden, og vi gled stille men sikkert gennem den mørke nat, altimens båden blev oplyst af de blågule flammer, der slikkede under alu-panden og en liflig duft af lammesteg, rosmarin og ristede champignoner stille drev ud over det blanke vand. Vel ankommet til det hul, vi ville give et skud, kan vi konstatere, at en anden båd har kastet anker - durk oven i hullet.. Vi cirkler lidt rundt om stedet med agnskallerne ude, da jeg havde lidt fisk på loddet. Altimens er maden færdig, og da bestikket ligger i bilen, bliver det lammekoteletter med klør fem, mens flagermusene stille flyver om ørerne på os. Dertil en rigtig god, robust tysk øl. Hvem siger, man skal have mange penge for at føle sig rig og lykkelig?

Henad kl 5 lørdag morgen er solen ved at være kommet ud af fjerene. Jeg kan se på loddet, at vi lige er trukket op over en skrænt, og således er gået fra ca 7 meter vand til 2½. Jeg sætter godt gang under elmotoren, for at få trukket skallerne fra bunden, men lige lidt hjælper det. En af flådstængerne krøller helt sammen, og bremsen skriger. Satans også tænker jeg, nu går alle stængerne nok i bunden. Morten får ordre på at tage den omtalte flådstang ind, så vi kan undgå for meget bål. Han tager tjenstvilligt stangen ud af holderen, og siger forsigtigt: "det kunne også være fisk" efterfulgt af et "det ER fisk!". Det er stangen med den største agnskalle, Mathiasen ejede, så jeg føler mig ret sikker på, at det er en gedde, og jeg gider derfor ikke tage de andre stænger ind. Morten får presset fisken til båden, og i det klare vand laver vi begge et fejlskøn; jeg skyder fisken til at være en gedde på 5-6 kg, men Morten ganske korrekt har spottet, at det er en sandart. Han skyder den til at være lille - under de 60 cm. Jeg tørrer søvnen af de efterhånden noget trætte øjne, og kan nu se, at det ER en sandart, men den er edder sparke mig noget større end 60! Nu går det stærkt, men til alt held havde jeg dagen inden indkøbt det største SG fangstnet, og kort efter ligger fisken i nettet; en udleget hun på ca. 5 kg og hele 82 cm.! (billedet)

Vi fanger ikke mere om morgenen, og beslutter at kigge en af Mortens gamle aborrepladser efter. Morten har tidligere boet tæt på stedet i mange år, og han har udviklet en noget særegen teknik til de kære røvere. Jeg har før grinet lidt overbærende af hans teknik, men ligesom sidst bliver min arrogance gjort til skamme; første gang han sænker rigget mod bunden, flexer hans stang, og kort efter er en aborre på 41 cm. i båden.

Jeg får hurtigt rigget et lignende rig til efter kyndig vejledning af eksperten, og efter 2 min får jeg et af de der famøse bundbid, der pludselig flytter på sig. Fisken tager 5 meter kabel i første ryk, og jeg tænker straks søørred. Fisken går ved bunden og er voldsomt stærk. Efter flere udløb mod bunden kan jeg endelig ane fisken i vandet. En stor, mega sort, sandart-han ligger kort efter i netmaskerne på føromtalte fangstnet, og jubelen vil ingen ende tage! Vi plejer kun at fange småfisk til sandartpremieren, men denne gang har vi ikke bare én men hele to store fisk! Vildt!

Jeg fik aldrig taget et ordentlig billede af min fisk, så i får derfor et billede af Mortens. Morten er i øvrigt vidne på min fisks proportioner.

En helt fantastisk nat, morgen og dag bliver tillige belønnet med en 2. og 4. plads i konkurrencen - noget vi slet ikke var forberedt på.

Lidt malurt kom der dog i bægeret, da jeg om formiddagen med fuld skrald sejlede den lånte motor direkte ind en sand/grusbanke midt på Julsø. Ak ja. Vi slap dog billigt fra det, og det er vist i skrivende stund kun propellen, der ikke overlevede sammenstødet.

Knæk og bræk derude!

-LT