© 2008 

www.lommeulken.dk


Login

Brugernavn:

Password:

Husk mig?
log ind

















Å-premiere



Havørred Åen på 0 kg. og 43 cm. fanget af Jonas Rasmussen

Beretning
For første gang siden familieforøgelsen lykkedes det mig at komme til vandet i et par timer...!

Svigermor var på besøg, og desperationen mine øjne må have været tydelig, for min forespørgsel om et par timers fiske-fri blev accepteret af konen uden behov for yderligere argumenter. Heldigvis sidder rutinen stadig i kroppen, så 10 min senere - inden hun kunne nå at skifte mening - var jeg på vej mod årets første å-tur.

For at maksimere fisketiden valgte jeg et stykke vand langt oppe i systemet, hvor køretiden var kortest. Forventningerne til fangst var ikke store, men håbet var, at det megen vand den seneste uge havde presset en stor tidlig opgangsfisk helt herop allerede.

Som ventet havde der ikke været andre folk på strækket i denne sæson, og jeg måtte selv træde stierne, hvilket jo desværre skaber en del uro. Taktikken var derfor at satse på de lange kast op gennem åen, og håbe på at den høje vandstand og gråvejret havde fået fiskene til at stille sig frit fremme.

Bækørrederne var hurtigt på finnerne, hvilket jeg typisk ser som et tegn på, at de ikke er pressede af en masse friske havørreder. Alligevel var det nu dejligt bekræftende at se de små fisk forsøge sig på en spinner , der var næsten samme størrelse som dem selv, mens jeg i øvrigt kunne nyde den uforstyrrede natur.

I et af dagens sidste kast var der endnu en gang bud efter spinneren midt i et bredere parti af åen. Jeg troede egentlig, at der var en lidt bedre bækørred der for en gangs skyld var blevet hængende, men det viste sig alligevel at være årets, for mit vedkommende, første opgangsfisk. Ikke den store majspringer, som alle teorierne foreskriver, men en fin lille fisk, som gav mig en dejlig start på årets sæson i havørred-åen...!

K&B!
/Jonas

28-6-2013
Allan Mathiasen | fiskerallan@hotmail.com
Skal bede om et par timer fri til fiskeri... Er det ikke gået en tre-fire uger siden familieforøgelsen nu? Jeg har lige skidt en nervøs snemand på stolen og bidt mine negle ned.
Tillykke med den fine å-fisk, håber du nåede hjem igen i tide :)
30-6-2013 16:14:44