© 2008 

www.lommeulken.dk


Login

Brugernavn:

Password:

Husk mig?
log ind

















Pr. bækørred x 2



Bækørred på 2.7 kg. og 62 cm. fanget af Henrik Dalby Ravn

Beretning
Da der endelig kom en dag med lidt bedre vejr, skulle det lette grej selvfølgelig luftes. Det kunne jo være majfluerne så småt var kommet på vingerne. Det rygtedes i hvert fald fra andre vandløb.
Tasken på ryggen og mod åen det gik. Der var ikke majfluer i syne, men en del tjørnefluer og dovenfluer. Ved et velkendt stræk for mig, som før har kastet fisk af sig, blev stangen så småt pakket frem. Da jeg kørte linen igennem øjerne viste en fisk sig et stykke opstrøms i en hvirvel. Kort efter kunne jeg følge to pæne ørreder på omkring 40 cm glide stille og roligt nedstrøms 1,5 meter foran mig i det lave og klare vand. Jeg stod forstenet og fulgte fiskene til de drejede rundt og sænkede sig i et mørkere hul. Linen fik lidt mere fart på gennem øjerne og flueæsken kom op af lommen, imens jeg gik på hug i det høje græs. Valget faldt på en nymfe, da fiskene ingen interesse viste for insekterne på overfladen. Forfanget blev slynget ud i strømrenden og med hævet stang kunne jeg styre nymfens bane i bedste czech nymph-stil. I andet kast ser jeg den ene fisk slynge ud til siden og tage nymfen. Kort efter kan jeg nette en fin tyk bækker på 38 cm til afkrogning og genudsætning.
5 meter nedstrøms er en plads, der næsten altid holder en fisk. Sædvanligvis fisker jeg kun til pladsen hvis jeg ser en ringende fisk. Men da jeg havde set to fisk, skulle stykket da lige have en chance. Der røg en sort wolly bugger på klar til at blive kastet tværstrøms. Med selvtilliden høj blev kameraet stillet på stativ og indstillet på selvudløser. Inden for 10 kast er der bud efter fluen. Denne gang en lidt pænere fisk. Fisken kæmpede bravt i strømmen, men måtte dog til sidst overgive sig til netmaskerne, selvom der var lidt problemer med landingen. En tyk bækørred flot i farverne ligger i nettet. Kameraet får et tryk på udløseren, hvorefter det skyder en serie billeder. Et hurtigt mål af fisken viser 49 cm. Sådan! Og en ny PR var en realitet. Jeg holder fisken ud i strømmen og den er hurtig tilbage i sit hjem. Selvom forarbejdet med kameraet var ret godt planlagt blev billeder desværre ikke for gode.


Grejet kom på ryggen igen og turen gik langsomt opstrøms. Der går ikke længe inden jeg ser en grov ørred head and tail ca. 30 meter opstrøms mig. Jeg er ikke i tvivl om at den er rigtig stor. Det minder mig og youtube-videoer med kæmpe ørreder fra Kolahalvøen. Fisken står lige opstrøms et træ, så jeg kun kan kaste nedstrøms til den. Jeg sniger mig i en stor bue omkring fisken og sætter mig i græsset for at følge den. Jeg sidder og observere i 15-20 minutter uden fisken viser sig. Jeg tør ikke kaste en tørflue ned til den, da jeg ved jeg kun får en chance, da den står nedstrøms mig i egen side. I stedet skiftes wolly buggeren ud med en tungere version af samme udgave og taktikken fra tidligere fortsættes. Jeg har på fornemmelsen af fisken flytter på sig, så jeg starter derfor med at affiske vandet 15 meter opstrøms, hvor jeg så fisken ringe. En efter en bliver renderne eftersøgt med fluen. Nede i nærheden af træet hvor fisken viste sig, er der en ekstra dyb rende ved modsatte bred, som lugter lidt bedre end de andre. Jeg kaster fluen lidt opstrøms renden og giver fluen en meter line til at synke. Da jeg strammer linen op og fluen stiger mod overfladen rejser en voldsom bølge sig og skyder mod fluen. Jeg ser et kæmpe hvidt gab gå mod fluen. Modhugger falder og jeg mærker fisken en split sekund inden krogen slipper sit tag. Fisken slår en par slag med hovedet og forsvinder. NEJ NEJ NEJ! Den var fandme 60 den der. Hvordan kunne jeg spilde den chance, det sker aldrig igen står jeg og ærgre mig. Det taget lige et par minutter før jeg kommer mig. Den dybe rende får 10 kast mere inden jeg indser, at der ikke er noget at gøre. For god ordens skyld forsætter jeg lidt længere og fisker helt ind under træet, hvor fisken ringede. Sum et lyn fra en skyfri himmel bliver fluen taget i en voldsom hvirvel lige foran træet. Denne gang sidder fisken der og den er 60! Først trækker den hurtigt til modsatte bred med alt løslinen lige ind i en stor grødebude. Derefter fare den et stykke opstrøms. Jeg kan slet ikke følge med hjulet og fisken når at få løsline inden den trækker line af hjulet igen. Stangen er hårdt spændt og jeg frygter for min 0,17 spids. Fisken tager et par udløb mere inden den begynder at bore og jeg hopper i åen for bedre at styre den. Fisken er ved at være lidt mere medgørlig, men så kommer næste udfordring. Hvordan fanden netter jeg den fisk med mit lille lortenet, der måler 35 x 20 cm i åbningen! Jeg forsøger at holde fiske opstrøms mig og så lade den glide ned i nettet. Hver gang den kommer i nærheden af nettet stikker den dog af igen. Et par gange er halen næsten nede i bunden af netposen. Det er dog ingen hindring for fisken, da den knapt er halvt i nettet. Men 4 gang fisken kommer til nettet kommer hele fisken i. FUCK, den er vild. Jeg holden hånden for åbningen af nettet, så fisken ikke ryger ud, da hovedet hviler på netrammen.
Kameraet er selvfølgelig sat på stativ og klar på selvudløseren. Denne gang gjorde jeg heldigvis lidt mere ud af at stille fokus på kameraet og billederne blev helt ok denne gang. Fisken bliver målt til 62 cm og vejet til 2,7 kg, hvorefter den får lov at svømme. Den glider majestætisk tilbage i strømmen, hvor den kom fra. Så bliver der ellers ringet til diverse fiskekammerater. Hold fast en tur. Det er halvanden time siden jeg gik fra bilen. Jeg har slået min egen PR to gange inden for knap en halv time.
Jeg bliver ved vandet 4 timer efter fangsten uden at tage et eneste kast. Jeg går rundt i ekstase og er vel egentlig bare ved åen, fordi jeg næsten lige er kommet.


PS. Efter grundig gennemgang af billeder, kan jeg med garanti sige, at jeg fangede samme fisk i 2011. På daværende tidspunkt tog den en Danica-imitation og målte 48 cm og var min pr indtil nu.
Det giver stof til eftertanke, og det betaler sig virkeligt, at værne om de få bækørreder vi har tilbage og praktisere C&R.
Håber at møde en af fiskene igen næste år, hvor de helt sikkert vil være værd at hilse på, hvis altså de får lov at svømme videre så længe:)

13-6-2013
Allan Mathiasen | fiskerallan@hotmail.com

Jeg ville også lige lege med.
Den er simpelthen en fed historie og en mildest talt imponerende fisk, og de andre to du siden har smidt på siden er godt nok også dejlige. Et lidt sent men stort tillykke også herfra.
17-6-2013 13:23:35
Henrik Dalby Ravn | ravnenravn@hotmail.com
http://i1232.photobucket.com/albums/ff374/Lommeulken/Diverse/2013.jpg

http://i1232.photobucket.com/albums/ff374/Lommeulken/Diverse/2011.jpg

Jeg prøver lige en sidste gang.
Hvis ikke det virker, kan de interesserede se billederne på lommeulkens photobucket under diverse.
15-6-2013 14:57:37
Jonas Rasmussen | jribergaard@gmail.com
Hmm... Det ser rigtigt nok ud som du skriver det. Bare sørg for at bruge det direkte link, som kan kopieres fra boksen i højre side når du ser billedet i Photobucket, og ikke selve adresselinien fra browseren...
14-6-2013 23:28:06
Tommy Norin | tommy.norin.mail@gmail.com
Du er vild Henrik!!!
14-6-2013 17:42:06
Henrik Dalby Ravn | ravnenravn@hotmail.com
http://i1232.photobucket.com/albums/ff374/Lommeulken/Diverse/2011.jpg

Det kan godt være jeg skal have dig på banen igen Jonas:)
Synes da jeg har skrevet det samme?
14-6-2013 15:16:56
Henrik Dalby Ravn | ravnenravn@hotmail.com
[Pic]http://i1232.photobucket.com/albums/ff374/Lommeulken/Diverse/2011.jpg[/Pic]

[Pic]http://i1232.photobucket.com/albums/ff374/Lommeulken/Diverse/2013.jpg[/Pic]
14-6-2013 15:12:42
Jonas Rasmussen | jribergaard@gmail.com
Ja det virkede jo så ikke. Prøver lige igen...

14-6-2013 12:44:39
Jonas Rasmussen | jribergaard@gmail.com
Du er på rette vej. Bare skriv
[Pic]http://i1232.photobucket.com/albums/ff374/Lommeulken/Diverse/Baeligkoslashrred49.jpg[/Pic]
14-6-2013 12:38:54
Henrik Dalby Ravn | ravnenravn@hotmail.com
Jeg har et par billeder jeg kan uploade her i indlægget.
Men hvordan er det lige jeg gør? Har forsøgt uden held.
14-6-2013 1:06:46
Henrik Dalby Ravn | ravnenravn@hotmail.com
[URL=http://s1232.photobucket.com/user/Lommeulken/media/Diverse/Baeligkoslashrred49.jpg.html][IMG]http://i1232.photobucket.com/albums/ff374/Lommeulken/Diverse/Baeligkoslashrred49.jpg[/IMG][/URL]
14-6-2013 1:05:02
Laurits Therkildsen | the_hunter_maniac@hotmail.com
Jamen den er bare flot! Virkelig godt fisket, må man sige! Jeg skal vist have lusket en gps-sender i din fisketaske ;D

Jeg vil også se den 'lille' og kan du evt vise billedet af fisken fra 2011?
13-6-2013 22:46:39
Kasper Stengaard Sørensen | ks_connection@hotmail.com
Den er tosse vild! Tillykke med den!
Vi vil også se den på 49.
@Jonas - ulken opfører sig meget specielt. Rapport jongleringen førte til, at Nicki i dag lå på førstepladsen med hele 25 point. Det skulle dog være rettet nu.
13-6-2013 20:37:37
Jens Lillelund Hammer | jens_lillelund@hotmail.com
Det var dog en vild bækørred! Du har bare styr på det der fluepis ;) Fedt med to gange PR inden for an halv time.
13-6-2013 17:22:15
Kasper Bjerre | kasperbjerre@yahoo.dk
Virkelig en flot fisk, stort tillykke med dem begge to!
13-6-2013 16:32:15
Jonas Rasmussen | jribergaard@gmail.com
Tillykke med de to flotte fisk!!! Det er sgu ikke hver dag man få lov at fange en bækker over 60 i DK!

Jeg har fjernet den ene rapport, men kan se at det samtidig har kostet dig pointene i konkurrencen. Det har jeg oplevet før... Så enten skal du prøve at oprette rapporten endnu en gang, hvorefter jeg så sletter den første. Ellers skal vi nok have enten Kasper SS eller Alf på banen.

Hvad med den "lille" på 49 cm. Skal den ikke tilmeldes? ;)
13-6-2013 15:42:50
Henrik Dalby Ravn | ravnenravn@hotmail.com
Det var da utroligt, at jeg altid får oprettet to rapporter.
Hvis der er et klogt hoved, der kan fjerne den ene, kunne det være rart!:)
13-6-2013 11:45:42